Et bevægelsesområde med beachvolley, bowls, teqball og andre spil, der opfordrer til motion og godt samvær
Bagved Bedsted Hallen finder du Bedsted Multipark, et indbydende område, der byder på både motion og hygge for alle aldre. Her kan man dyrke idræt og bevægelse i mange former.
Parken rummer et stort beachvolley-område med tre baner, to teqball-borde og en mindre kunstgræsbane, som kan bruges til forskellige former for boldspil. Desuden er der anlagt en stor kunstgræsbane, der primært er tiltænkt bowls, hvilket især senioridrætten i Bedsted har stor glæde af og flittigt benytter.