Rytmisk gymnastik

Rytmisk gymnastik er den feminine genre af gymnastikken. Rytmisk gymnastik udføres til musik og her lægges der vægt på smukke bevægelser og de feminine rytmer samtidig med stor smidighed kombineret med styrke. I genren TeamGym konkurrerer man også i Rytmisk Gymnastik med en rytmeserie på gulv, hvor alle gymnaster på holdet deltager på samme tid. Der er flere typer af rytmisk gymnastik og alt afhængigt af hvilken type rytmisk gymnastik man vælger indgår, der forskellige former for gymnastik håndredskaber: Gymnastikbolde, Gymnastikkøller, Sjippetov, Tøndebånd eller Vimpler.

Håndredskaber til Rytmisk Gymnastik

Indenfor Rytmisk Gymnastik har vi et stort sortiment af gymnastik håndredskaber til den professionelle gymnast og breddeudøveren. Vi har et af de største programmer indenfor gymnastikudstyr til skoler, efterskoler og gymnastikforeninger. Mange af produkterne fås i forskellige kvaliteter, så det altid er muligt at ønske sigprodukter, der passer til den enkelte gymnastikforening eller skoles behov. På vores webshop finder du et stort udvalg i alle former for håndredskaber til Rytmisk Gymnastik.

Se det store SORTIMENT HER

Gymnastikbold - et håndredskab til rytmisk gymnastik

Gymnastikbolden fås i alverdens farver - ensfarvet, transparent eller med et stænk af perlemor. Alle vores gymnastikbolde er ulakeret med en diameter på 19 cm og en vægt på ca. 410 g. Denne gymnastikbold bliver brugt til opvisninger og på konkurrenceplan. Den bør pumpes op, så den har en omkreds på maksimalt 60 cm.


Vi forhandler kun gymnastikbolde i den allerbedste kvalitet fra anerkendte producenter. Således opnår vi en længere holdbarhed, og en større brugskvalitet og tilfredse kunder. Alle gymnastikbolde fra A-Sport er F.I.G. godkendte fra det Internationale Gymnastikforbund.

Gymnastikvimpel - et håndredskab til rytmisk gymnastik

Med en Gymnastikvimpel udføres en lang række smukke øvelser og bevægelser til dejlig musik. En gymnastikvimpel kan bruges på et utal af kreative måder, hvor gymnasterne kaster og griber vimplerne eller sender den videre til sidemanden. Det er rent ud sagt kun fantasien, som sætter grænsen for hvor smukt det kan se ud, når man som tilskuere nyder opvisningen fra tilskuere pladserne. Selve vimplen fås i alverdens smukke farver og har en længde på 6 meter. Vimpelpinden er fremstillet i glasfiber og tåler at bliver tabt igen og igen.

Tøndebånd - et håndredskab til rytmisk gymnastik

Tøndebånd er gymnastikkens svar på en hulahopring og bruges til at lave en række øvelser, hvor det bliver kastet op i luften eller trillet hen ad gulvet. På et hold af gymnaster anvendes tøndebånd i serier, hvor de kastes og trilles mellem gymnasterne. Her er det kun fantasien, som sætter grænsen på, hvor smukt det kan se ud... og selvfølgelig også hvor lang tid, der er brugt på at øve serien.

Hos A-Sport forhandler vi Tøndebånd til ethvert brug. Et typisk tøndebånd til rytmisk gymnastik har en størrelser på 60 cm eller 90 cm i diameter. Til junior bruges et tøndebånd på 60 cm og en senior gymnast bruger et tøndebånd på 90 cm. Vi forhandler også tøndebånd med en diameter på 89 cm, 75 cm og 70 cm. Alle tøndebånder fremstillet i et slidstærkt plastmateriale, er F.I.G. godkendt og overholder de officielle standarder.

Sjippetov / Gymnastiktov - et håndredskab til rytmisk gymnastik

Et gymnastik Sjippetov er tungere og har mere tyngde end det sjippetov vi kender fra skolegården. Sjippetovet er fremstillet i et slidstærkt nylon materiale, som holder til at blive strakt helt ud, hevet i og kastet med. Sjippetovene er egnet til konkurrence brug. Den tætte vævning i produktet gør det slidstærkt og tyngden i dem giver en bedre svingkraft.

Sjippetove bliver ofte brugt indenfor rytmisk gymnastik - de fleste øvelser kræver stor præcision, kropskontrol og mange års træning. Alle sjippetovene i vores sortiment er F.I.G. godkendte og overholder de officielle standarder.

Gymnastikkøller - et håndredskab til rytmisk gymnastik

En fast del af udstyret til Rytmisk Gymnastik er gymnastikkøllen - en gymnastikkølle kan bruges til lidt af hvert, men indenfor rytmisk gymnastik bruges den primært til en række øvelser, hvor køllen kastes op i luften, bliver grebet igen og svinges feminint rundt foran og bagved kroppen. Gymnastikkøllen fås i alverdens flotte farver og i 2 forskellige højder: 35 cm og 41 cm. Gymnastikkøllerne er produceret i et hårdt og slidstærkt plastmateriale, som kan tåle at blive tabt på gulvet igen og igen. Gymnastikkøllerne er F.I.G. godkendte og overholder de officielle standarder.

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering