Vi kalder det motorikrum eller motorikbaner - andre siger motorikuniverser
Motorikrum er et fysisk rum, hvor aktører på få minutter kan træde i kraft som aktive børn, unge og voksne, og hvor de i bevægelse skaber et samspil med motorikredskaber og særlige indretningskonstruktioner på stedet. Selve målet med rummet er at skabe et særligt stimulerende miljø, hvor især grundmotorik og grundlæggende fysiske aktiviteter er super tilgængelige og udfordrende at begå sig ud i.
Aktøren bliver inviteret til den daglige nødvendige træning og stimulering. Motorikrummet bliver til ved få manøvrer, eller rummet er måske allerede etableret og står klar til aktioner. Det vigtigste er at miljøet både æstetisk og funktionelt appellerer til fysisk bevægelse. De få manøvrer kan bestå i at klikke fx gynger, hvepsereder eller rebstiger på motorikskinner eller at trække skuffer ud af trappepodier og etablere klatre- og kravlemiljøer. På få minutter skaber aktørerne, hvad enten de er børn eller unge et mobilt motorikrum. Et rum, der kan imødekomme de særlige træningsstationer, der netop i en bestemt træningssituation er aktuel og ønskelig. De ovenfor nævnte rebstiger og gynger kobles på, netop fordi den vistibulærsans er fokusområdet i en afgrænset periode, inden man måske går videre med fokus på muskel-ledsansen.
Motorik er i vores tænkning ét rum med mange muligheder og kan såvel etableres ude på legepladsen som inde i et lokale, på gange eller i andre passager. Vi deltager gerne med inspiration, idéer, sparring og vejledning, og vi inddrager gerne vores etablerede team af kyndige fagfolk, som er indstillet på at samskabe og finde på løsninger, der passer til jeres behov og fysiske vilkår.