Ærteposer til leg og bevægelse
Ærteposer er et klassisk basisredskab til leg og motoriske aktiviteter med børn. Når børnene kaster, griber eller prøver at ramme et mål, træner de bl.a. øje-hånd-koordination og præcision. Når ærteposen balanceres på hovedet, armen eller hånden, udfordres både balance og kropskontrol.
Ærteposerne kan bruges til makkerkast, koncentrationslege, stafetter eller indgå som en opgave på motorikbanen. Der skal ikke meget til for at finde på nye udfordringer, og børnene er ofte selv gode til at finde nye måder at bruge ærteposerne på. I kan fx flytte målet længere væk, skifte hånd eller lave en leg, hvor børnene skal løse en opgave sammen.
Ærteposerne er nemme at tage frem og kan bruges til aktiviteter både inde og ude – i skolen, børnehaven, SFO'en eller til gymnastik.





















