Børn lærer allermest, når de ikke sidder helt stille - i for lang tid!

Forfatter: Inge og Else Kjærulff Torp  Dato: 18. august 2022

Fysisk aktivitet gavner ikke bare sund eller sjov levevis i børnehaveklassen. Bevægelse gavner også de kognitive evner - både på kort og lang sigt - og dermed også tiden udover skolen.

Fokus på hele kroppen

Skolen er forpligtet og opsat på at skabe miljøer, som fremmer fysisk aktivitet og en levevis, der kan give børnene mulighed for at gøre brug af hele kroppen inden for uddannelsesområdet på længere sigt.
“Learn with Brain and Body” er en trend, der tilsyneladende i stor udstrækning vil komme til at påvirke vores læringsmiljøer i fremtiden. Imidlertid kan vi roligt strække os langt for at imødekomme den trend allerede nu og her. Den enkelte børnehaveklasse har måske ikke nye opdaterede autoritative indrettede læringsmiljøer, men enhver pædagog eller børnehaveklasseleder har i mange år selv forestået kropslig dannelse og kan udvide og øge fokus på hele kroppen, bevægelse og aktiv læring.

Opmuntring og inspiration til fysiske aktiviteter

I forlængelse af det trend eller spor, der varsler endnu mere læring med “Brain and Body” er A-sports Idebank en ressourcekilde eller bibliotek af gode og afprøvede ideer. Idebanken tager i sin formidling hele kroppen alvorlig. Alle aktiviteter er animerede eller visuelt skitserede, så børn og voksne sammen kan følge instruktioner og vejledninger trin for trin.
Ligesom mange arbejdspladser er indrettet med møbler, der opmuntrer til bevægelse, kan man begynde med at indrette klasserum og gange med kærlige puf til fysisk aktivitet. De kærlige puf kan være væg- og gulv-laminat af termoplast eller knagerækker med særlige tasker og rygsække med indlæringsspil. I det store billede er det afgørende, at det er nemt at sætte i spil, nemt at rydde op og at rekvisitter er støjsvage, så der kan være andre børn og voksne med andre gøremål i nærheden af legen.
 

Tilpas fysiske aktiviteter til små grupper af børn

Faren ved at stille de samme krav til alle børn er en lighedstænkning, vi må komme videre fra. I en børnehaveklasse kan man opleve umådelig stor forskel på både børnenes sanseintegration og motoriske kompetencer og selvfølgelig også på deres kognitive evner. Det indebærer at man indimellem må rette læring mod den enkelte elev eller i hvert fald små grupper af elever, hvor eleverne oplever at de mødes, der hvor de fagligt befinder sig.
I kraft af støjsvage rekvisitter og støjsvage gulve kan man let etablere 3-5 små fysiske miljøer, der kan foregå henholdsvis i klassen og udenfor på klassens gangarealer. Gruppen af motorisk usikre børn, der har et udtalt behov for at stimulere og træne den basale grundmotorik kan fx via Idebankens Rumtræningscenter Space X - del 1 træne vestibulærsans, rotation og balance, mens en anden gruppe fx med fokus på kognitiv træning og koncentration arbejder med dyrebilleder og sprogstimulering. Billederne ligger som skumbrikker i tasken knyttet til Dyrepasser-spillet. 
 

Klasserum og forskelligheds-fællesskab

Udover vigtigheden af at hjælpe eleven med at lære i nærmeste udviklingszone er det afgørende at lære at indgå i og deltage i større fysiske fællesskaber. Både individuelt arbejde og samarbejde er nødvendige kompetencer, og derfor har vi i A-sports Idebank stået på tæer for at udvælge og skabe lege, der på samme tid kan være rammen om det store fællesskab og samtidig give den enkelte/små grupper mulighed for at deltage i legen på mange forskellige måder.
I nedenstående praksiseksempel er der et fleksibelt fysisk rum at deltage i. Legens rum kræver ikke særlig arkitektur eller indretning, men kan etableres ved at placere ca. 50 spillebrikker rundt i et terræn. Eleverne bliver tildelt et farvebånd; gul, grøn, blå som de tager på som armbånd, og farverne viser deres tilknytning til en gruppe. Deres opgave er hjælpe Dyrepasser Herman Dyregod.

Praksiseksempel på leg og bevægelse

Med aktiviteten Dyrepasserløbet giver vi nu vinklen på, hvordan aktiviteten kan give mening til indskolingsbørnene - de 6-8 årige. Vi slår en sløjfe tilbage til påstanden og nøjes med at slå fast, at rigtig mange børn lærer mest, når de ikke sidder helt stille i for lang tid.
Dyrepasserløbet er en leg, hvor det handler om at finde og indfange de dyr, som er undsluppet fra zoologisk have. En voksen eller en leder annoncerer, hvilke dyr gruppen af børn skal finde, så legen kan have fokus på, hvor hurtigt de kan undersøge terrænet og finde det rigtige kort/sted. Men fokus kan også placeres på det sproglige, at træne i kendskab til dyrenes navne og fx deres måde at bevæge sig på. Træning i Viden Om dyr, deres bevægelser, mad, levesteder m.m. flytter fokus fra en konkurrence og findeleg til en leg og lær situation.
Helt konkret er det oplagt at give en gruppe på tre børn en liste med en række af dyr, de skal finde i fx rækkefølgen af dyrenes størrelse. Det er herefter gruppens opgave at samarbejde om at finde det første største dyr, undersøge terræn og melde tilbage til aktivitetslederen/ dyrepasseren. Udover at aftale og opdele opgaver træner børnene i koncentration, strategi alt i mens de løber, reagerer og kommunikerer i det aktuelle terræn. Terrænets beskaffenhed er med til at skærpe de udfordringer børnene møder. Det er en god ide at finde et kuperet terræn med stigninger, forhindringer og vild vegetation eller et terræn, der tilsvarende matcher et urbant miljø.