To mand frem for en enke (Daginstitution)
Børnene stiller sig op i to rækker. Rækkerne står ved siden af hinanden, så hvert barn har en makker i den anden række. Foran rækkerne, i en passende løbeafstand, står en deltager ”enken” med ryggen til. Når børnene er klar, råber "enken": ”To mand frem for en enke løb”. De to bagerste i rækken løber nu til hver sin side udenom alle de andre deltagere, og op foran ”enken”. Når ”enken” ser de to ”mænd” gælder det for ”enken” om at fange en af dem, før de når at løbe forbi og tage hinanden i hånden. Fanger ”enken” en af de to ”mænd”, bytter den fangede mand plads med "enken”, og er nu den nye ”enke”. Aktiviteten fortsætter til pædagogen slutter den.
Børnene stiller sig på to rækker ved siden af hinanden, så man har en makker i den anden række.
Ét barn er "enke" og stiller sig med ryggen til, oppe foran de to rækker, i en passende løbe afstand.
Når børnene er klar, råber "enken" "to mand frem for en enke løb".
De to bagerste i rækken løber nu til hver sin side - udenom alle de andre deltagere - og op foran enken.
Når ”enken” ser de to ”mænd”, må barnet prøve at fange en af dem - inden de når at løbe forbi og tage hinanden i hånden.
Fanger enken en af de to mænd, bytter den fangede mand plads med enken, og er nu den nye enke. God fornøjelse!