"Man skal aldrig sætte sig hen"


Forfatter: Else Kjærulff Torp  Dato: 29. maj 2024


Interview med Mette Bach Stisen

Mette har stor erfaring og omfattende faglig viden om både gymnastik, idræt for seniorer, et langt liv med fysiske bevægelser og udviklende sociale sammenhænge.

Tre afgørende værdier holder gennem et helt liv, hvis vi skal tro Mette Bach Stisen. Hun er en sjælden ildsjæl indenfor gymnastik og selvfølgelig aktiv udøver, men som hun understreger, er også hun en ganske almindelig gymnast. Imidlertid afslører hendes fortælling, at hun på ingen måde er en helt almindelig leder.


Vi kan slå fast, at hun har fat i noget afgørende vigtigt. Der viser sig nogle gennemgående træk fra hendes tid som fanebærer for en af de helt store gymnastikikoner, Esther Skriver, tilbage i tresserne og frem til fortsat at styre taktstokken for 80-90 pargymnaster hver uge.


Hun har fundet en kilde, der giver styrke og energi til både sig selv og andre. I tillæg til det kendte Parhold fra Krejbjerg får hun tid og energi til at inspirere og lede 4 andre hold til funktionel gymnastik for hele Salling, Skive og Fjends fordelt ud over ugen.

Hvis vi skærer historien helt ned til tre afgørende hjørnesten, som i særlig grad har inspireret Mette Bach Stisen, så træder der tre værdier frem. Holder vi fast i den røde tråd over de mange år, ser de tre værdier ud til også at være helt aktuelle i dag.

 

•  Funktionel bevægelse - det skal gøre kroppen godt!

•  Tilknytning til fællesskab - det skal glæde sindet!

•  Inspiration og fornyelse - vi må danne og gro!


Hun har en teori. Den er essentiel og består i, at man med al energi skal undgå at gå i stå, at undgå at sætte sig hen. Med henvisning til flere af deltagerne fra gymnastikholdene fortæller hun, at det ikke er alderen, der bestemmer, hvad man kan.


Den afgørende faktor er at holde sig i vigør, at være i form og fortsat fysisk aktiv. Selvom det kan være svært at komme afsted, eller at en del af kroppen gør ondt, så kan kroppen mere, når man er i et godt fysisk aktivt og smittende selskab. I følge hende er det praksis, det kommer an på, og praksis bliver prioriteret hver dag.


Wauw-effekten er en af de andre faktorer, som Mette Bach Stisen fremhæver. Hun oplever det selv som en kæmpe energibooster, og hun glæder sig også over effekten, når hun ser den i øjnene på gymnaster. For gymnastiklederen Mette er det fx, når hun efter stor indsats lykkes med at deltagerne glemmer sig selv, og de giver sig hen til en boble af fællesskab, træning og humørfyldte stemninger. Begge veje gør wauw-effekten en stor forskel her i verden.


Nu kan man tro, at hun har fat i den lange ende af tråden, men Mette gør meget ud af at fortælle, hvor vigtig det er at søge ny inspiration og at holde fingeren på pulsen både med de nye bevægelser og den nye musik. Følelsen af at være løftet er afgørende for at udvikle sig, og for mange år siden mærkede hun denne energi og glæde ved henholdsvis fællestræning ved Esther Skriver og fra Gymnastradaerne i fx Wien eller Lissabon. Hun opsøger stadig kurser med nye tiltag som SMART-training, yoga og pilates. Med hendes egne ord, så plukker hun lidt her og der fra de nye trends. Fornyelserne er lige så velkomne og nødvendige nu som før, men med den vigtige prioritet, at det skal være funktionelt for kroppen og skabe relation og glæde for gymnasterne.


Vi kan slå fast at Mette Bach Stisens værdier fungerer og virker. Mange motionister og gymnaster fortæller, hvor meget de nyder hendes smittende humør. De nævner, hvordan hendes kærlighed og passion for fysisk bevægelse og netop funktionel gymnastik, som hun selv foretrækker at kalde det, inspirerer og motiverer til at komme i gang og overgive sig til træning sammen med de andre. Mange, og også mange af de samme, holder ud og holder fast på den sunde livsstil sæson efter sæson. Nye deltagere ønsker ligeledes at komme med på denne sunde og aktive stil.


Fra 50 år
Min. 1
Fra 15 min.
En blog i bevægelseArtikler65+
Motion for seniorer – opvarmning
Motion for seniorer – opvarmning

Her er dagens opvarmning, som passer til alle ugens 7 dage. HUSK, de fleste øvelser kan også udføres på en stol. Dagens opvarmning og træning er ca. 15 – 20 minutters varighed.

Se alle 9 øvelser her...

Smart træning
Smart træning

To kombattanter eller bevægelsespartnere har fx en ærtepose til rådighed og bruger den til skabe en lille træningsseance for både hoved og krop. Det er et samspil mellem det sensoriske, det motoriske og det logiske.

Se alle 9 øvelser her...

Bytte stav
Bytte stav

Træning af reaktion og hurtighed. Ideen i aktiviteten handler om på et givet signal at bytte og skifte plads, så man overtager en anden deltagers stav inden den rammer gulvet.

Se aktiviteten her...

Idræt for seniorer
Idræt for seniorer

I temahæftet "Idræt for seniorer" finder du inspiration til fysiske og mentale aktiviteter. Her har vi samlet 17 bevægelses sekvenser for personer over 65 år.

Udfyld formularen ved at klikke på linket her, og vi sender dig et link til at downloade hæftet...

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering