Træning af teknik, rytme og kondition på Pumptrack banen ved Holstebro Ungdomsskole er et hit
Det er hårdt arbejde at holde køretøjerne i gang på en Pumptrack bane – selvom den ikke syner særlig svær at håndtere rummer banen utrolig mange timers sjov, leg og aktivitet på alle niveauer.
Pumptrack er et suverænt samlingspunkt i skolen, til boligforeninger og campingpladser, hvor der er store åbne miljøer til idræt, bevægelse og sjov aktivitet.
Har man en cykel, skateboard, løbehjul eller et par rulleskøjter ved hånden er det på en Pumptrack der er skægt at være. Ikke nok med at konditionen bliver sat på en prøve – balancen bliver udfordret… så bare i gang alle mand for uanset alder kan man være med på banen i sit eget tempo.