Padel med udsigt ved Gundsølille Idrætsforening
Bag Gundsølillehallen er der opført 2 padelbaner – en med og en uden overdækning, som har den skønneste udsigt ud til markerne mellem Gundsølille og Ågerup. Banerne er blevet en realitet fordi ildsjæle, lokale sponsorer og forskellige puljer har arbejdet tæt sammen om at få etableret de to padelbaner. Den ene bane er overdækket, så der kan spilles uden at stå i silende regn. Den anden bane er gjort klar til overdækning, og kan overdækkes, hvis det viser sig at blive et behov.