Ufaglært lærervikar - måske ikke så slemt endda

Forfatter: Matilde Brixen Dato: 18. januar 2019

Overskrifter omkring udfordringen med ufaglærte lærervikar skal man ikke lede længe efter. Danske skoleelever har vikar en måned om året, vikar har ingen værktøjer til at hjælpe børn, der har det svært, antallet af løse vikarer er steget voldsomt i folkeskolen.

Udover de mange tal, som; brugen af ufaglærte vikar er staget med 58 procent fra 2013 til 2015, prydes samtlige artikler også med udtagelser fra professorer og eksperter, omkring frygten for, at for mange vikartimer, går udover den faglige formåen. Men glemmer vi ikke lidt, at folkeskolelovens formål også indeholder elementer som at ”fremme den enkelte elevs alsidige udvikling” og ”forbedring af deltagelse, medansvar og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.” Folkeskolen udvikler meget mere end bare elevens faglige niveau, folkeskolen har et medansvar for at udvikle arbejdsmetoder og at lære elever at lære. Ikke at forglemme kompetencer som, indgå i et fælleskab og sammenhold, som ligeledes danner grobund for samtlige af de andre ovenstående formål. 

Så hvorfor er der en så stor kritik over at fagligheden i enkelte timer, eller perioder, ikke er i fokus. En ufaglært lærervikar kan måske ikke erstatte den egentlige undervisers læring, men kan måske supplere med alternative strategier og oplevelser, som kan forbedre andre af elevernes kompetencer  Eventuelt kunne denne ”anden” lærer fordre det Robert Putnam ville kalde social tillid, som er tillid til en fremmede. Et vigtigt element i den sociale kapital, som vores velfærdssamfund også bygger på. Det ville ikke være dårligt, vel? 

Jeg var som 18 årig selv lærervikar på Gyvelhøjskolen i Galten, og husker tydeligt de første dage, præget af en konstant følelse af utryghed og utilstrækkelighed. Sandsynligvis skabt på baggrund af fordomme og forventninger. Problemet er ikke nødvendigvis, at jeg ikke har et pædagogikum, en lærer uddannelse eller andet, ikke at sige det ikke ville hjælpe, for det ville det helt sikkert, men problematikken lå i den opgave jeg blev stillet og skulle udfylde, på trods af min daværende uddannelsesståsted. Når jeg blev sat ind i rollen som lærer, hvor min vikar seddel var tom eller udfyldt med et arrangeret undervisningsforløb jeg ikke har haft nogen mulighed for at forberede, var den pågældende undervisningstime allerede dømt til larm, uro og usikre elever. Blev jeg derimod sat i rollen som VIKAR hvor timens formål eksempelvis omhandlede klassens sammenhold, en bevægelse aktivitet var til rådighed, og jeg vidste præcis, hvad jeg skulle uden tid til forberedelse. Havde jeg muligheden for at tage styringen fra start, som en selvsikker voksen med overskud, og så lære eleverne noget! Og ligeledes ikke efter timen, stå med en følelse af inkompetance. Måske lærte de, i denne time, ikke hvad den første amerikanske præsident hedder, men de erhvervede sig andre kvaliteter og egenskaber som faktisk har en tilsvarende værdi. 

Så kære lærer, vi ved at resourcerne er skærpet og kan være årsag til en forøget chance for stress, vi ved at arbejdet med børn indebærer en stor risiko for tilegnelse af smitsomme sygdomme. Så vi ved at sygedagene vil komme. Hvis du har en interesse i at eleverne også skal få noget ud af en time med en vikar, så forbered dig allerede nu. Jeg vil med min nuværende viden, anbefale Idebankens mange geniale aktiviteter, som indebærer så mange andre elementer end bare det faglige. Det kræver stort set ingen forberedelse (eller en forberedelse sammen med eleverne), og vikaren har mulighed for at sætte sit præg på undervisningen.