Cornhole
Cornhole er et hyggeligt kastespil, der egner sig perfekt til seniorer. Det kræver ikke meget udstyr, er nemt at lære - og så er det god bevægelse og grin undervejs.
Spillet går i al sin enkelhed ud på at kaste små stofposer mod et skråtstillende bræt med et hul i. Cornhole træner finmotorik, balance og øje-hånd-koordination alt sammen i et tempo, hvor alle kan være med. Det kan spilles både inde og ude, én mod én eller som hold. Det skaber nemt socialt samvær og lidt venlig konkurrence.
Cornhole er ideel til at få pulsen en lille smule op og få kroppen aktiveret på en skånsom måde. Det passer både til dem, som er vant til bevægelse og til dem, som bare godt kan lide lidt sjov konkurrence.
Skydeskivemåtten
Måtten kan placeres midt i det rum, der er til rådighed, så alle deltagerne har god adgang. Hvis nogle er kørestolsbrugere, kan de sidde hele vejen rundt om skydeskiven uden at skulle flytte sig.
Skydeskiven fungere som et naturligt centrum i spillet og giver seniorer mulighed for at træne motorik, præcision og balance gennem rolige, kontrollerende bevægelser. Aktiviteten kræver ingen hård fysisk anstrengelse, men styrker hånd-øje-koordination og skaber en social og hyggelig stemning.
Deltagerne kan dyste mod hinanden eller samarbejde i hold, hvilket gør det til en både engagerende og inkluderende aktivitet.
Stigegolf
Stigegolf er et sjovt og socialt spil, der passer perfekt til senioridræt. Det kræver hverken stor styrke eller hurtighed - her handler det i stedet om præcision, fokus og en god portion hyggelig konkurrence.
Spillet styrker finmotorik, koordination og koncentration, og det rolige tempo gør det nemt at tilpasse, så alle kan være med. Der er plads til både grin, pauser og gode snakke undervejs - og det sociale samvær er mindst lige så vigtig som pointene.
Subsoccer
Sobsoccer er et sjovt og anderledes boldspil, der foregår siddende. Spillet kombinerer leg, konkurrence og fællesskab på en måde, hvor alle kan være med, uanset fysisk formåen.
Her trænes reaktionsevne, koordination og overblik - uden at man skal op at stå eller bevæge sig hurtigt rundt. Spillet lægger op til korte kampe og mange skift, hvilket giver en god variation og mulighed for pauser.
Skumbowling
Med sin enkle spilform og det bløde udstyr er skumbowling en perfekt aktivitet for seniorer. Her er ingen tunge kugler eller hårde kegler - kun bevægelse, præcision og et godt grin i et roligt tempo.
Skumbowling styrker både balance, koordination og koncentration, og det kræver hverken særlige forkundskaber eller fysisk styrke for at deltage.
Spillet lægger op til hygge, samvær og god stemning, hvor det sociale er lige så vigtigt som selve spillet. En ideel aktivitet, når motion og fællesskab skal kombineres.
Kontakt os gerne for flere sjove og anderledes spil til senioridrætten