Motivation på 1. klasse

Forfatter: Matilde Brixen Dato: 16. november 2018

”Det har jeg aldrig prøvet før… så det klarer jeg helt sikkert!” Min far introducerede dette Pipi Langstrømpe citat for mig, da jeg selv var folkeskoleelev. En ellers uopfordret samtale opstod, da han efterfølgende med en eftertænksom ryst tilføjede: ”Når du står i en ny og udfordrende situation så tænk på, hvad Pipi ville have gjort”. Jeg var ikke et sekundt i tvivl om, at han snakkede om hendes gå-på-mod og optimisme til alle livets facetter. Den lille pige med de røde fregner og fletninger, er i særdeleshed en inspirerende karakter.   

Det er hun også for mig den dag i dag, og nu har jeg efterhånden så småt opdaget, hvad det var min far ville med den samtale dengang. Kodeordet var motivation. Og det virkede.

Livet indeholder valg, tvivl, udfordringer og opgaver, nogle hårdere end andre, og det er siden den dag, dén kvote, som giver mig motivationen til at kaste mig ud i det hele. Du har garanteret også et eller andet, som motiverer dig gang på gang, når tingene ikke helt kører efter planen. 

Motivation, et ellers lidt sjovt begreb, som både kan være indre og ydre, og som i praktisk er helt forskelligt fra person til person men alligevel er fuldstændig det samme for os alle. Denne selvmodsigelse bunder i, at vi nok alle ville svare noget forskelligt, hvis vi blev spurgt om, hvad der motiverer os. Men at vi i bund og grund alle sammen har de samme grundlæggende behov, som skal opfyldes for at motivation opstår. Jeg er fascineret af motivation, og vil derfor dele lidt teoretisk viden og indsigt i en motivationsteori udarbejdet at to amerikanske forskere Esward L. Deci og Richard M. Ryan. Disse to professorer har i deres forskning undersøgt, hvad der gør at mennesker trives og er motiverede, og har sammen udarbejdet Self-determintion Theory, som jeg her vil forklare og give praktisk relevans til i skoleregi.  

Self determination Theory, som på dansk kaldes selvbestemmelsesteorien, omhandler opfyldelses af tre almenmenneskelige behov, autonomi (selvbestemmelse), kompetence og socialt tilhørsforhold.
Deci og Ryan forklarer altså med denne teori, at for at skabe trivsel og motivation, skal man sørge for at individet oplever; (1) autonomi, mennesker har behov for fri vilje og selvbestemmelse. Dette er ikke ens betydning med eleverne helt frit, selv skal bestemme, men at give eleverne en oplevelse af medbestemmelse. En følelse af, at der bliver lyttet til deres inputs og at de kan påvirke de beslutninger, der bliver taget. Socialt tilhørsforhold (2) er det andet behov, som omhandler følelsen af at være en del af et fælleskab, det at kunne udtrykke sig frit og være i et trygt miljø, skabt af både lærer og elever. Dette kan skabes med en anderkendende rum, hvor man bliver påskønnet for andet en kun ens faglige kompetencer. Det sidste behov (3) er kompetence, som i alt sin enkelthed går ud på, at man skal føle sig kompetent for at føle sig motiveret. Vi skal lykkes med de opgaver, problemstillinger og udfordringer vi bliver stillet overfor. I praktisk vil det sige at eleverne skal være tilpas udfordret, et element som hænger godt sammen med den differentieret form for undervisning, da både en for stor og lille udfordring ville kunne skabe demotivation.

Små ændringer i timen kan altså skabe store resultater.

Du har helt sikkert arbejdet med motivation før, men alligevel tænker du måske…  aaarh Matilde, er det nu ikke en stor mundfuld at skulle arbejde med Self-determination i hverdagen? Men hey, ”Det her har du aldrig prøvet før, så det klare du helt sikkert!”

Kilde: Weinberg, Robert S. og Daniel Gould, 2011. Foundations of Sport and execise Psychology.