Har I bare leget i dag?

Har I bare leget i dag?

Forfatter: Else Kjærulff Torp  Dato: 20. februar 2024

 

Formiddagen er lun og den dufter af blomster, nyslået græs og fuglene kvidrer på højtryk. Men hvor er lyden af børnene, som leger udenfor?

Lyden af børn er næsten forstummet, og det er ulykkeligt. Den danske udendørssæson er så kort, og de mange udendørslege ved vi, styrker både motorikken og fællesskabsfølelsen hos barnet. De andre børn på vejen, i institutionen eller i skolegården er det samfund, vi alle vokser op i og med. Det er også der, vi over år træner i at bliver medborgere. 

Gør godt, saml børnene, deres venner og leg nogle udendørs lege. De gamle lege kan være sjove, og de fleste af dem giver god motion. Måske har du selv en favorit-leg fra din barndom, som ikke er med i hæftet, og lad endelig glæden og erfaringerne gå videre i ny form og i en ny proces til næste generation af børn.

Imens jeg endnu var barn, brugte jeg det meste af min fritid på at lege med naboernes/byens børn udenfor. Frikvartererne i skolen havde samme glæde og træning i selvbestemmelse, selvbeskæftigelse og selvregulering. Sjældent var der nogen, der havde behov for at kontrollere eller overvåge. De voksne havde ikke behov for at spørge: “Har I bare leget i dag?”. Hermed er ikke sagt, at alle kun har solskins erfaringer, men jeg tør vove at skrive, at børns tid og rum i mellemtiden i høj grad er eksproprieret. Vi vil gerne slå et slag for at give lege-tid tilbage til børnene.

I dag, har vi også evidens for, hvor mange gode aspekter, der er i spil, når vi leger.

Hinke, spille bold med remser op ad mur, hoppe i elastik eller spille boldspillet Antonius er gode eksempler på gamle udendørslege. Lege hvor sjov, grin og befriende latter sammen med andre er i centrum. Underholdning for alle, gensynsglæde for nogen, men også en kilde til bevægelse og til at hente frisk luft og lys. I udgangspunktet er alle lige. Vinder man ikke i første omgang, gør man det i næste, idet både krop og sind bliver motioneret.


Reglerne er ofte lette at gå til, og der kræves kun få eller ingen rekvisitter. Legen kan sættes i gang lige her og nu, lige udenfor døren, mellem to deltagere og op til “mange”. I hæftet fokuserer vi specielt på at finde udendørslege, som har været populære før 1980’erne. Lege som mange modne voksne i dag husker, men ikke genkalder sig tilstrækkeligt til at kunne lege dem igen.

A-Sports håb er at vække den slumrende erindring. Den er en kilde til samvær, sjov og fysisk udfoldelse til glæde for både os, der har leget dem, men vi inviterer så gerne de yngre med.

I hæftet 'Gamle Lege' finder du 20 gamle lege, hvor nydelsen fra barndommen stadig sidder i kroppen. Nogle af legene kan leges inden for, nogle kan leges alene eller blot med én ven, men de fleste er bedst egnet til at blive leget udenfor i en gruppe. De fleste af legene kan blive endnu bedre. Disse lege har den kvalitet, at de først og fremmest er dynamiske og meningen er at de skal tilpasse sig den tid, sted og mellem de mennesker, der deltager i situationen. Kun forestillings-kraften og innovations-evnen sætter grænser.

Se de flotte animationerne eller step by step gennemgange og kom godt i gang med de gamle lege.  De er alle animeret og illustreret med billede, lyd og video.

Børn elsker at lege og bruge kroppen. God leg til alle og pleace! Vær sød at lege med.


Blog indlæg
Vis produkter
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler
A-Sport Daglig Dosis - Gamle lege
A-Sport Daglig Dosis - Gamle lege

Bevægelse har betydning for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Med dette hæfte får I 20 gamle lege, hvor nydelsen fra barndommen stadig sidder i kroppen.

Læs mere om gamle lege her...

Rundt om bordet
Rundt om bordet

'Rund om bordet' er en gammel boldleg. Det gælder om at være en del af fællesskabet og have det sjovt. Spillet kan udvikles ved, at man fx skal kaste med én hånd, begge hænder, tegne banen større eller mindre.

Se spilleregler her...

Kryds og Bolle i bevægelse
Kryds og Bolle i bevægelse

Den velkendte leg 'Kryds og bolle' er her omdannet til en sjov og spændende leg i bevægelse, hvor kamp mellem to hold kan finde sted ud i skolegården eller i gymnastiksalen.

Læs mere om legen her...

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering