Fodrer kaninen

Fodrer kaninen

Forfatter: Matilde Brixen Dato: 1. april 2022

 

Underholdende aktivitet med fokus på aktiv læring. Det er en super sjov aktivitet og kan kombineres med fagligt indhold på forskellige niveauer, så både en 1. og en 7. klasse kan blive udfordret både kognitivt og fysisk.       

 

Fodrer kaninen  

Fodrer kaninen, er en bevægelsesaktivitet omhandlende former og figurer. Her bliver kastefærdighederne testet samtidig med at eleverne øver sig i de forskellige matematiske former. Dette er kun rammen for aktiviteten, og det vil sige at du kan modificere legen, så den passer til dit fag og den målgruppe. F.eks. kan det være regnestykker eleverne fodrer kaninen med, eller det kunne være små opgaver.  

 

Hvad skal du bruge: 

•   Papir 
•   Pap 
•   Ærteposer
•   Grøn og en orange tusch  

 

Sådan gør du:  

Lav først spillebanen og ”gulerødderne”. Kaninskydeskiven (se billede 1), tegnes på et stort stykke pap, derefter klippes munden på kaninen ud. Gulerødderne laves af papir og ærteposer (se billede 2). På et hvidt stykke papir tegner I så former som I kan, med en orange tusch, og klipper dem ud i små firkanter. Brug en grøn tusch til at tegne gulerodens top. Tegn horisontale linjer på gulerødderne så de ligner mest muligt. Tape nu de tegnede gulerødder på ærteposerne. Placer kaninskydeskiven i en passende kasteafstand (alt efter hvor dygtige dine elever er til at kaste), og afmærk den område, hvor eleverne skal kaste fra. Placer alle gulerødderne rundt i klasselokalet.  Eleverne går sammen 2 og 2. En af eleverne starter med at sige en form, den anden elev skal så løbe hen og finde en gulerod med samme form. Når eleven kommer tilbage med guleroden, skal der vurderes om den er god elle rådden (rigtig eller forkert). Er guleroden god (eleven fandt den rigtige form), må man nu fodre kaninen. Eleven som fandt guleroden må nu kaste og prøve at ramme munden på kaninen, rammer eleven, får personen et point. Er guleroden rådden, skal eleven kaste den væk igen. Eleverne bytter roller indtil alle gulerødderne er fundet.  
Den elev som har flest point når legen er slut, har vundet spillet. God fornøjelse.


Blog indlæg
Vis produkter
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler
Step 1
Step 1

Step 2
Step 2

Step 3
Step 3

Step 4
Step 4

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering