Få de idrætsforskrækkede elever tilbage i undervisningen

Få de idrætsforskrækkede elever tilbage i undervisningen

Forfatter: Matilde Brixen Dato: 13. marts 2019

 

Første og anden vælger – to roller som oftest tildeles klassens dygtigste sportselever. Der skal spilles fodbold, og den resterende del af klassen, står nervøs, rødkindede med ærefrygt i øjnene og svedige håndflader, fordi de snart skal vurderes på deres færdigheds- og popularitetsniveau. Der er selvfølgelig også lige den begrænsede del af klassen, som med selvtilliden i behold, står helt forrest, nemlig sportsfanatikerne, som bare er gode til ALTING. De ved udmærket godt, de nok skal blive valgt som nr. 1 eller nr. 2. Måske foregår det ikke lige præcis sådan her længere, men det er denne konkurrerende kultur, hvor man er begrænset af ens sociale-, kulturelle- og færdighedskompetencer som er herskende, i skolegården, i sportsklubben og i mange tilfælde også i idrætstimen. Det er derfor ikke mærkeligt, at såkaldte idrætssvage eller idrætsforskrækkede elever dukker op i samtlige klasser. Kulturen i skolegården er måske ikke så nem at ændre på, men i idrætstimerne skal vi skabe plads til alle.      

 

Foreningskulturens præstationsorienteret undervisningsform er oftest den styrende. Ikke underligt, nu hvor idrætslærernes habitus oftest indeholder normer og værdier fra tiden i foreningen og sportsklubben. Problematikken i denne undervisningsform er belønningen relateret til præstationen og niveauet, her kan læren hurtigt komme til at skabe et ekskluderende miljø, hvor undervisningen kun er forbeholdt eliten i klassen.  


Tiltag som elevinddragelse, niveauinddeling og fokus på værdier som fairplay er gængse strategier til inddragelse af idrætssvage elever, og ideen med at flytte fokus væk fra konkurrence til udvikling synes jeg personligt er en rigtig god ide. Det måden at gøre det på, jeg i dette indlæg vil udfordre.  
Et eksempel som niveauinddeling virker som en god ide for hele bredden, men indeholder etiske spørgsmål og mange andre problematiseringer som motivation og selvværd. Elev-inddragelse er ikke at forglemme et rigtig godt tiltag, da dette er en vej til motivation og meningsfuldhed, det vil dog oftest ikke ændre på den præstationsorienterede undervisningsform. Derudover vil du oftest stå med lige så mange ideer, som der er elever i klassen, og hvilke input skal man så inddrage og hvilke skal man frasortere?  

 

Jeg ville derfor som idrætslærer tage et lidt andet perspektiv på min undervisning, og som alternativ prøve at skabe et miljø hvor elever ikke er begrænset af deres kulturelle, faglige og sociale ståsted. Jeg ville skabe et kreativt miljø hvor eleverne har mulighed for at benytte sig af hele deres vidensbibliotek. Så ikke kun elever med et højt færdighedsniveau er profitabel men samtlige kompetencer, inden for også andre områder, er lige så gavnlige. Et didaktisk værktøj hertil er Den Kreative Platform (DKP- læs mere i fakta feltet) som jeg stærkt vil anbefale man læser mere om.

  

Er det for en stor mundfuld, så start i de små. Det handler om at gøre arenaen man befinder sig i, til et trygt sted, hvor der er plads til alle. Skabe en mestringsorienteret undervisning hvor den implicitte belønning ligger i forbedring og forsøget. Det kan eventuelt være 10 minutter i starten af undervisningen som man bruger på kreative Enigizers og 3D-cases.    
OBS!! Det ikke kun idrætstimerne dette er relevant, i samtlige klasser og fag kan DKP være en platform som skaber foretagsomme og innovative elever, samtidig med ALLE i klassen kan være med på lige fod.        

 

Her kan du læse meget mere.

 

Fakta Den Kreative Platform (DKP)  

Den kreative Platform er en forskningsbaseret procesmetode, udarbejdet af Søren Hansen og Christian Byrge fra Aalborg Universitet. Procesmetoden har til formål at udvikle kreativitet og nytænkning. Det helt essentielle er at skabe et miljø, hvor eleverne udvikler deres kreativitet samtidig med de bliver undervist. På den måde har eleverne mulighed for at udnytte en større del af deres forståelse, uden eventuelle sociale, faglige eller kulturelle begrænsninger. Det man skal opnå, er uhæmmet anvendelse af viden
 

Principperne: 

  • Horisontal tænkning: Få afgang og gøre brug af den latente viden, og benytte sig af hele ens mentale bibliotek også det som ikke er direkte relateret til problemstillingen  
  • Opgavefokus: Altid fokus og engagement på kun EN opgave uden distraktioner  
  • Parallel tænkning: Alle elever har på et hvert tidspunkt samme fokus. Hun opgave fokus og aldrig individ fokus 
  • Ingen oplevet bedømmelse: Eleverne må på intet tidspunkt føle sig bedømt 

 

Lærens rolle: 

  • Meget struktureret og lærerstyret proces  
  • Eleverne fortager intet valg, alle valg er op til læreren  
  • Ingen bedømmelse af opgaverne  
  • 1 opgave 1 fokus  
  • Deadline for den enkelte opgave 
  • Kun de nødvendige redskaber bør være til rådighed

  

3D cases  
Se eksemplerne her.    

 
Læs mere og se en VIDEO her


Blog indlæg
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler

Find god inspiration til undervisningen på A-Sport Idébanken.

A-Sport Idébank

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering