Workout

Velkommen i "fitnesscentret". Klokken har ringet, og timen er startet. Her er programmet...
Hulahopring eller tøndebånd.
Vis produkter
Vis produkter
Fra 5 år
Min. 2
Min. 10 min.

Jump in
Hold ringen i højre hånd på skrå ind mod foden. Hop med samlede ben ind i ringen og ud igen. Kan du tage 5 eller 10 gange på hver side?

Jump over
Læg hulahopringen på gulvet. Kan du hoppe helt over hulahopringen 10 gange?

Mavepine
Læg dig på ryggen med strakte ben og hold ringen i hænderne over hovedet. I én bevægelse løftes hulahopringen ind over brystet, og benene strækkes op i ringen. Hvor mange gange kan du gøre det?

"Arme mig”
Drej hulahopringen rundt på maven, imens du strækker armene ud til siden, dernæst mod loftet, så frem i brysthøjde og til sidst armene ind foran brystet i et kryds. Kan du gøre det 10 gange?