Tal-ordspiseren

Tal-ordspiseren

Alle eleverne er med i denne faglige fangeleg. Kender I legen ”Hajen og guldfisken”, så er denne aktivitet nem at gå til. Der er blot lavet få ændringer.
Underviseren har forinden fangelegen opsat en bane – gerne med meget plads til at løbe på (ligesom når man leger ”Hajen og guldfisken”). Der skal være markeret to tydelige baglinjer. Aktiviteten: Start med at give hver elev et tal/ord (mindst 3-4 elever skal have det samme tal/ord) – f.eks. 4 elever skal have tallet 10, 4 skal have tallet 20, 4 skal have tallet 30, 4 skal have tallet 40 og 4 skal have tallet 50 (arbejdes der i andre fag som f.eks. dansk, kan I også bruge ordklasser, farver, årstider mm.). 
Eleverne fordeler sig ved de to baglinjer. Der vælges to elever som fangere (de skal være midt på banen). De to fangere siger nu et tal/ord, som de er blevet enige om, herefter skal de elever med det tal/ord krydse banen, for at komme ned i ”helle” ved den modsatte baglinje. De to fangere gør alt for at fange en af de løbende elever, mens de løbende elever gør alt, for ikke at blive fanget. Bliver en elev fanget, skiftes der roller mellem den fangede og fangeren. Fangeren får den fangede elevs tal/ord og løber ned til en af baglinjerne. Herefter råber de to (nye) fangere igen et tal/ord, og der løbes igen. Der kan også råbes alle tal/ord – herefter skal alle eleverne løbe (sørg for, at dette ikke råbes hver gang). Sådan fortsætter legen, indtil læreren stopper den. Når eleverne er klar til det, kan legen udvides, sådan, at eleverne må råbe flere tal/ord ad gangen. Husk: Leges legen i f.eks. engelsk eller tysk, skal alt tale foregå på det pågældende sprog.


Kegler og eventuelt trøjer til fangerne.
Vis produkter
Fra 5 år
En gruppe
Ca. 15 min.
SkoleIndskolingMellemtrinUdskolingDanskMatematikSprogfagAktiv Læring
Lav bane
Lav bane

I starter med at lave en firkant som bane, med god plads til at løbe fra ende til ende. Marker de to baglinjer med kegler.

Fangere
Fangere

I udvælger to fangere, som tager overtrækstrøjer på.

Resten af klassen
Resten af klassen

Resten af eleverne får et tal eller ord (mindst 3-4 elever skal have det samme tal/ord), og fordeler sig på baglinjerne.

Fangeleg
Fangeleg

De to fangere bliver nu enige om et tal eller et ord, og råber det højt.

"Helle"

Eleverne med det tal eller ord som bliver råbt, skal nu krydse banen, for at komme ned i ”helle” ved den modsatte baglinje.

Bytte roller
Bytte roller

Bliver en elev fanget (rørt af en fanger), skifter de to roller. Fangeren får den fangede elevs tal/ord og løber ned til en af baglinjerne.

Nyt tal
Nyt tal

Derefter råber de to (nye) fangere et tal, og eleverne med dette tal skal nu løbe. God aktivitet!

Se alle 7 steps
star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering