Tal og ordspiseren
Forinden aktiviteten/fangelegen er der opsat en bane – gerne med meget plads til løb fra ende til ende. Der skal være markeret to tydelig baglinjer, der markerer banen. Start med at give hvert elev et tal/ord (mindst 3-4 elever skal have det samme tal/ord) – fx 4 elever skal have tallet 10, 4 skal have tallet 20, 4 skal have tallet 30, 4 skal have tallet 40 og 4 skal have tallet 50 (kan bruges både i engelsk, tysk og matematik). Eleverne fordeler sig ud ved de to baglinjer. Der vælges to elever som fangere (de skal være midt på banen). De to fangere siger nu et tal/ord som de er blevet enige om, herefter skal de elever med det tal/ord krydse banen, for at komme ned i ”helle” ved den modsatte baglinje. De to fangere gør alt for at fange en af de løbende elever, mens de løbende elever gør alt for ikke at blive fanget. Bliver en elev fanget, skiftes der roller mellem den fangede og fangeren. Fangeren får den fangedes tal/ord og løber ned til en af baglinjerne. Herefter råber de to (nye) fangere igen et tal/ord, og der løbes igen. Der kan også råbes alle tal/ord – herefter skal alle eleverne løbe. (Sørg for, at dette ikke råbes hver gang). Sådan fortsætter legen indtil læreren stopper den. Når eleverne er klar til det, kan legen udvides, sådan, at eleverne må råbe flere tal/ord ad gangen. Husk: Leges legen i fx engelsk eller tysk, skal alt tale foregå på det pågældende sprog.
Vis produkter
Banen er et stort område. Der skal være markeret to tydelige baglinjer, som viser banen.
Hvert deltager får et tal/ord - mindst 3 - 4 elever skal have det samme tal/ord. Fx 4 elever skal have tallet 10, 4 skal have tallet 20, 4 skal have tallet 30, 4 skal have tallet 40 og 4 skal have tallet 50
Deltagerne fordeler sig ud ved de to baglinjer.
I vælger to deltager som fanger. Fangerne bliver midt på banen.
De to fangere siger højt et tal/ord - som de i fællesskab er blevet enige om.
De deltagere med det tal/ord krydser nu banen og søger 'helle' ved den modsatte baglinje.
Fangerne gør alt for at fange én af de løbende deltagere. Bliver en deltager fanget skiftes der roller.
Fangeren får den fangedes tal/ord og løber ned til en af baglinjerne.
De (nye) fangere råber et nyt tal/ord, og der løbes igen. Held og lykke med en god spurt!