My favorite word/Meine Lieblings-Wörter
Eleverne deles i grupper på 3. Hver elev i gruppen overvejer hvilket ord, der er deres yndlingsord på engelsk/tysk. Når eleverne har valgt et ord, øver de sig på at sige ordet med den rette intonation. Det er i orden, faktisk en fordel, at overdrive lidt. Lad eleverne sige ordet med intonationen, mens de viser ordets rytme/intonation med hånden. Dette giver eleverne en fornemmelse af, hvordan engelske/tyske ord bølger. Når eleverne har øvet sig, tilstrækkeligt på ordet, udleveres et stort stykke papir og farvekridt til hver gruppe. Eleverne skal nu skrive og tegne deres ord på papiret. Måden ordet skrives/tegnes på skal illustrere ordets rytme/intonation. Gruppens tre ord skrives på samme papir.
Eleverne skal nu med deres krop og mimik vise deres ord, mens de siger ordet for de andre i deres gruppe. Lad eleverne finde den bevægelse der, efter deres mening, bedst udtrykker ordet. Også her er det i orden at overdrive, brug bare hele kroppen- og lokalet.
Derefter skal hver gruppe blive enige om en måde, hvorpå de vil fremføre deres ord for de andre. De kan vælge at fremføre deres ord på skift, de kan gøre det samtidig eller på en helt tredje måde. Sørg for at der er rum til de store armbevægelser.
Når den enkelte gruppe skal fremvise deres ”sketch”, hænges papiret med ordene op som kulisse.
Vis produkter
Underviseren deler eleverne ind i grupper på tre.
Alle eleverne i hver gruppe, vælger et ord, og øver sig på at sige ordet med den rette intonation. Eleverne må gerne overdrive lidt.
Eleverne skal sige ordet med intonationen, mens de viser ordets rytme/intonation med hånden.
Grupperne får udleveret et stykke papir og et farvekridt. De skal nu skrive deres tre ord på papiret. Måden ordet skrives/tegnes på skal illustrere ordets rytme/intonation.
Eleverne skal nu, med deres krop og mimik, vise ordet for de andre i gruppen. Eleverne skal finde en bevægelse, som de mener bedst udtrykker ordet.
Derefter skal hver gruppe blive enige om en måde, hvorpå de vil fremføre deres ord for de andre elever i klassen.
Eleverne viser ordene for hinanden på klassen. Elevernes papir, skal hænges op på eventuelt tavlen, når eleverne optræder. God fornøjelse.