Min positive ven
Eleverne står i en stor rundkreds. Underviseren vælger en elev til at stå i midten. Eleven trækker et elevnavn fra spanden. Eleven skal nu begynde at fortælle positive ting om denne elev. Når en af de andre elever gætter, hvem det er, rækker personen hånden i vejret. Hvis personen gætter rigtigt, byttes der plads med den, som står i midten, og legen fortsætter.
Alle eleverne stiller sig i en rundkreds, en elev stiller sig i midten.
I midten står også en spand med alle elevernes navne i.
Eleven i midten trækker et navn, og skal nu sige en masse positive ting om personen på kortet. Eleven må ikke nævne navnet.
Resten af klassen skal gætte, hvem personen i midten har trukket. Har en elev et gæt, skal eleven række hånden op i luften.
Eleven i midten vurderer, hvem der først rakte hånden op. Er svaret rigtigt, bytter eleven i midten plads med eleven som svarede rigtigt.