Hvem er du?
Alle i klassen skal have en ting med, som enten er karakteristisk for dem, eller som eleven synes godt om. Alle elever går rundt imellem hinanden. Man stiller sig overfor personen, som man gerne vil hilse på. Man siger begge sit navn og bytter genstand. Fortæller hvorfor man netop har medbragt denne genstand, og hvad den betyder for én. Herefter går man hen til en ny klassekammerat og siger sit navn, men denne gang afleverer man den genstand, eleven har fået af den anden klassekammerat. Det kunne lyde sådan: ”Hej, jeg hedder Oliver. Det her er Selmas fjer, som er fra hendes papegøje, som hun bruger meget tid sammen med. Den kan tale."
Alle elever skal tage en genstand med, som karakteriserer dem.
Eleverne skal nu gå rundt imellem hinanden med deres genstand i hånden.
Når to elever står overfor hinanden, skal de hilse ved at sige deres navn, fortælle om og bytte genstand.
Eleverne skal de gå videre til næste elev.
Eleverne hilser på næste elev, men bytter denne gang den genstand de lige har modtaget. Eksempelvis: ”Hej, jeg hedder Oliver. Det her er Selmas fjer, som er fra hendes papegøje, som hun bruger meget tid sammen med. Den kan tale."
Når underviseren vurderer, at alle har hilst på hinanden, stoppes tiden.
Når alle elever sidder ned igen, kan de hver præsentere deres ting for hinanden. God aktivitet.