Vi leverer padelbaner og realiserer padel projekter i høj kvalitet

Padel er en af de mest betydningsfulde idrætsgrene i Danmark - både for de professionelle padelspillere og motionister, der ønsker en sjov og anderledes måde at få motion ind i hverdagen. Det siges at padel er nemmere og hurtigere at lære end nogen anden ketcher sport, og at der er ca. 3 gange mere effektiv spilletid end tennis. 

Hos A-Sport har vi leveret og monteret over 250 padelbaner i Danmark. Vores ekspertise, erfaring og stærke sammensætning af fagfolk er med til at sikrer de mest optimale løsninger for vores kunder.

Udendørs padelbaner fra A-Sport til idrætsforeninger og idrætsanlæg

Padel er for alle

Padel er en social sport, da det normalt spilles af 4 spillere pr. bane - i en idrætsforening eller ved et idrætsanlæg med flere etablerede baner ser vi ”klubånden” blomstre på samme måde, som den gør i andre sociale sportsgrene som fodbold og håndbold.

Flere steder ser vi at padelbanerne lejes ud pr. timebasis og er med til at give de lokale idrætsforeninger et økonomisk tilskud. Derudover kan et padelanlæg være med til at skabe flere medlemmer, så foreningslivet i og omkring klubberne kan bestå, når udendørs og indendørssæsonen er på sit højeste.

Kontakt os

Se de 4 padelbane modeller, som vi vil anbefaler til ethvert padelprojekt

Udendørs og indendørs padelbaner model Greenset Padel til idrætsforeninger og idrætsanlæg
Model Greenset Padel
Udendørs og indendørs padelbaner model Greenset Padel Single til idrætsforeninger og idrætsanlæg
Model Greenset Padel - Single
Udendørs og indendørs padelbaner model Greenset Padel Panorama til idrætsforeninger og idrætsanlæg
Model Greenset Padel - Panorama
Udendørs og indendørs padelbaner model Greenset Padel Panorama Single til idrætsforeninger og idrætsanlæg
Model Greenset Padel - Panorama Single

Stødabsorberende gummibelægning til at mindske risikoen for skader:
Som en ekstra dimension til padelspillere ser vi ofte, at der bliver lagt et stødabsorberende gummiunderlag under kunstgræsset. Det beskytter spillere imod skader på knæ og ryg.

Generelt for disse padelbane modeller:

  • Størrelse: 20 x 10/6 meter
  • 2 åbninger for indgang i midten af banen
  • Banerne kan etableres både inden- og udendørs
  • Sektionsopbygget med glaspartier på 4, 5 og 6 meter høje, som øger stabiliteten
  • 12 mm glaspartier i brudsikkert hærdet glas i overenstemmelse med UNE-standarden
  • Kunstgræs i 12 mm fra Mondo - det officielle kunstgræs til World Padel Tour
  • Modellerne leveres med integrerede netstøtter og konkurrence godkendt net
  • Energibesparende LED lys. Monteret i 6 meters højde.
    Består af 8 stk. LED armaturer på 200W

A-Sport-padel-padelbaner
A-Sport-padel-padelbaner

Generelt for stålelementerne:

  • Alt stål til fremstilling af banens konstruktion er udført i galvaniseret stål
    (opfylder EN10219)
  • Ekstra zink behandling, som øger beskyttelsen mod rust, kan tilkøbes
    (velegnet til udendørs baner)
  • Alle skruer, bolte og møtrikker, som benyttes, er i rustfrit stål
  • Banen leveres som standard i farverne: Grøn (RAL6005), Blå (RAL5017),
    Mørkegrå (RAL7016) eller Sort (RAL9004)

Overdækning af padelbaner

Ved overdækning af banen får man fordelen af, at kunne nyde solen og den friske luft og samtidig være i ly for blæst og regn på dage med mindre godt vejr.

Overdækning af padelbanen kan udføres efter ønsker og behov. Højden hvorfra tagfolie starter, og muligheden for i nogen grad at åbne og lukke padelbanen kan projekteres efter jeres ønsker. Det er muligt at overdække hver padelbane separat eller at overdække to eller flere padelbaner under samme konstruktion.

Denne type overdækning udføres i en yderst kraftig konstruktion og opføres som en permanent bygning. Tagfolien kan ligeledes sidestilles, med en permanent tagkonstruktion og overholder selvfølgelig gældende brandkrav.

Overdækning:

Konstruktion i stålspær og tagfolie

Tagfolie på 650 g/m2

Overfladebhandling af stålspær: malet i korrosionsklasse C3 lav, i grå (RAL7015)

Overfladebehandling af tagfolie: 2 gange i øvre lak, 1 gang i nedre lak (UV filter) samt svampeforebyggende behandling.

Ikke brandbart materiale gruppe C1

Inkluderer statiske beregninger, tegningsarbejde og komplet montage (kraner, lifte mm.)

Tilkøbsmuligheder for padelbaner

Der er altid mulighed for at optimere padelbanen - enten ved etablering af padelprojektet eller på et senere tidspunkt . Vi tilbyder forskellige former for tilkøb til padelbaner - skulle jeres ønske ikke være nævnt - så - tag fat i os vi gir' gerne uforpligtende gode råd og vejledning.

Afskærmning:
Ekstra afskærmning vha. spærrenet i 6 m højde. Net i PP (Polypropylen) og 45 mm masker. Inkl. forlængelse af søjler.

Glas:
Banen bliver som standard leveret med 10 mm eller 12 mm hærdet glasm. Desuden kan der tilvælges WPT glas på 10 eller 12 mm.

Kunstgræs:
Der er flere valgmuligheder af kunstgræs type og farve.

Belysning af banen:
Der er mulighed for at opgradere LED belysningen til banen:

4x200W - til lavere konkurrenceniveau og træning på højt niveau.

8x150W - til lavere konkurrenceniveau og træning på højt niveau.

8x200W - til nationale og internationale konkurrencer.

Farvemuligheder:
Både kunstgræs og stålkonstruktion kan som beskrevet leveres i forskellige farver.

Indgravering af hjørnestolper:
Dette kan f.eks. være banens navn, klubbens logo eller sponsorer. Derudover er der mulighed for reklame på topkanter af net.

Døre:
Der kan tilvælges skydedøre eller døre på hængsler.

Låsesystem:
Døre kan tilpasses elektronisk låsesystem, og kan dermed også kobles sammen med et bookingsystem.

Integrerede bænke og integrerede skraldespande

Pointtæller padel:
Pointtæller i aluminium kan sikre en velfungerende gennemførelse af turneringer.

Regelplanche:
Planchen indeholder spillets grundregler, overskueligt beskrevet og visualiseret.

Vi kan rådgive om pris, etablering, fundamentering og anlægsarbejde, inden opførsel af padelbaner

I A-Sport hjælper vi jer med realisering af jeres padelprojektet - med alt fra første idé til den fremtidige service af banen. Kort sagt: Vi kan være jeres partner, i alle aspekter af projektet. Udover opførsel af selve banen står vi gerne for anlægsarbejde og fundamentering, etablering af overdækning og vejledning til indhentning af tilladelser og ansøgning om midler.

Derudover leverer vi selvfølgelig også padelbat, padelbolde og andet padeludstyr

Kontakt os for flere informationer

Serviceaftale og eftersyn af padelbaner fra A-Sport

Få en serviceaftale på padelbaner

Med en serviceaftale fra A-Sport er alle udgifter kendte og man skal ikke tænke på eftersyn af udstyret - for det gør vi!

A-Sport giver gerne tilbud på individuelt tilpasset serviceaftale. Et service af jeres bane indeholder en gennemgang af banen, hvor bolte, møtrikker og alle andre befæstningsdele efterspændes.

Banen gennemgåes for slitage og eventuelle brud, og kunstgræsset børstes og renses. Er der behov for det, vil der blive efterfyldt med sand.

Få mere info her

Rådgivning, etablering, fundamentering og anlægsarbejde ved opførsel af padelbaner

A-Sport montører

Gennem årerne har vi udviklet vores eget succesrige „montørhold“ - og ligesom rødvin, bliver holdet kun bedre og bedre med årene. Vores montører kender vores produkter - det sikrer både en hurtig og sikker montage af jeres løsninnger.

Hos os får I en effektiv og problemfri montage af alt fra det simple til det komplicerede arkitekttegnede mesterværk.

I A-Sport har vi næsten 20 års erfaring med etablering af boldbaner. Vi har etableret og monteret over 400 multibaner i Danmark - så vi, om nogen kender til den kvalitet det kræves. Vores montører finder du alle steder i Danmark, de er hele tiden i en tæt dialog med vores projektafdeling. Det giver en stor fleksibilitet og en tæt kvalitetsstyring, i alt hvad vi monterer.

Kontakt os gerne

Vi støtter op om padel

Vi samarbejder med DGI og DTF om, at sikre de mest optimale rammer for padelsporten.

Spørgsmål og svar

Kan padel spilles både indendørs og udendørs?

Ja, man kan både spille padel indendørs og udendørs, men der er flere overvejelser at gøre sig, hvad enten man spiller indenfor eller udenfor:

Udendørs kan vinden spille en væsentlig rolle - selvom en padelbane er omringet af glas, som tager den værste vind, kan den dog stadig påvirke bolden.

Det sikre valg er at spille indendørs eller på en overdækket bane, fordi vejr og vind ikke spiller den helt store rolle. Spillet påvirkes ikke af hverken vind eller vand.



Hvilken padelbane er bedst til indendørs brug?

Det vi lægger vægt på, når vi anbefaler padelbaner til indendørs brug, er om banen skal placeres i et center med flere baner, eller om der kun skal etableres én bane?

Til et padelcenter med mange medlemmer og hvor banerne bliver brugt mange timer hver dag, anbefaler vi Panorama modellen. 

Til en idrætsforening eller andet, hvor der etableres én, to eller tre baner, som ikke nødvendigvis bliver brugt i samme omfang som i et padelcenter, kan vi også anbefale vores A-Sport model.

A-Sport modellen er en af vores mest solgte baner i en rigtig god og robust kvalitet.

Både Panorama og A-Sport modellerne kan leveres som en doublebane og en singlebane. En doublebane måler 10x20 meter og en singlebane måler 6x20 meter.



Hvordan skal padelbanen placerers udenfor?

Når man kigger på den bedst mulige placering til sin udendørs bane, så bør man tænke både vind og sol ind I vurderingen. Alt efter en enkelte placering, kan der være både fordele og ulemper ved begge punkter, men dette hjælper vi jer gerne med at lave en samlet vurdering på.

Underlaget på en padelbane?

Det er vigtigt at banen har det rette underlag og uanset om det er en udendørs eller indendørs bane skal underlaget være hårdt og ret. Ofte er fundamentet et hårdt beton underlag, hvor der lægges kunstgræs med sand ovenpå.

Det er også vigtigt at jordbundsforholdene er optimale - derfor anbefaler vi altid at rådføre sig med baneleverandøren og/eller entreprenøren.



Hvad koster det at etablere en padelbane?

Det er ikke nemt at give en nøjagtig pris på en padelbane, da der ofte er individuelle ønsker til størrelse, kvalitet, lys, græs, glas m.m. Desuden er der også flere padelbane leverandører i Danmark - derfor kan prisen godt varierer en del. Der er mange gode muligheder og flere til-/fravalg, som får prisen til at varierer, og det er individuelt fra sted til sted.

Uanset hvilken løsning man vælger, er det ikke billigt at få etableret en padelbane - så det er en rigtig god idé at banen placeres i et område, hvor den kan bookes på timebasis og indtjeningsmuligheden er større. Derudover er det yderst vigtigt at projektet tænkes godt igennem fra start, så den rigtige løsning og leverandør er valgt, da dette ikke kan ændres efterfølgende.



Skal en padelbane være overdækket?

I Danmark vælger mange at få padelbanerne overdækket – de kan være uisoleret, uopvarmet, og meget driftssikre i forhold til vejret. Det giver flere medlemmer og spillere, der spiller hele året rundt. 

Det sikre valg er at spille padel indendørs eller på en overdækket bane. Omvendt er udendørs padel en god måde at få glæde af den friske luft. Hvis vejret er perfekt er det fantastisk at spille udenfor. Regner eller blæser det er det sjovere at spille på en overdækket bane eller i en padelhal. 



Hvad er de officielle mål på en padelbane?

Spillearealet på en doublebane er 10x20 meter, som er en doublebane. Der findes også singlebaner, som måler 6x20 meter. I midten er banen adskilt af et net, som måler henholdsvis 10 meter og 6 meter i bredden og har en højde på 88 cm (på midten) og 92 cm i siderne.

Derudover er der krav til at bagvæggene skal måle 4 meter i højden, hvor af glasset skal være 3 meter højt.

Det er også vigtigt, at der er minimum 7-8 meter til loftet i en allerede etableret padelhal og i nybygget hal anbefaler vi, at der er mindst 10 meter til loftet. 

Hvilken slags kunstgræs skal man vælge til sin padelbane?

Kunstgræs er ekstrem modstandsdygtig over for slid og kan holde til de høje belastninger, der typisk er forbundet med padel. Som standard leveres banerne med en 12 mm kunstgræs, som anbefales af os og er godkendt til World Padel Tour.

For at forlænge kunstgræssets levetid er der flere ting, som bør tænkes ind i vedligeholdelse af banen. Som en naturlig ting bør man efter behov sørge for at fjerne blade, feje og omfordele sand. Derudover anbefaler vi, at man minimum 1 gang om året får foretaget en hovedinspektion, som er en yderst grundig inspektion, der bør udføres af en kvalificeret montør.



Kan en padelbane flyttes?

Som udgangspunkt nej, en padelbane kan ikke flyttes. Men der er dog muligheder for en transportabel padelbane - det er ikke nemt, men til Aalborg Kommune har vi leveret en transportabel udgave af en padelbane. De bruger den til større arrangementer som DGI landsstævne, Idrætsmødet og andre events. 

Det tager lang tid at stille banen op og pille den ned igen - og det kræver god plads til opbevaring af padelbanen, når den ikke bliver brugt.



Hvordan søger man finansiering til en padelbane?

Når man som forening skal planlægge etablering og finansiering af en padelbane er der flere måder at hjemtage midler på. Ofte skal man som forening benytte sig af flere for at dækket omkostningerne i forbindelse med etableringen. Vi opridser her:

Kommunal støtte: Det første sted, er hos den kommune, som I har dialogen med omkring etablering og finansiering af jeres padelbane. Rigtig mange kommuner har op til flere puljer, der støtter lokale aktiviteter i foreningslivet. Send gerne en invitation til kommunes folk, og fortæl dem om jeres planer. I mange tilfælde kan kommunen også være en rigtig god sparringspartner til projektet.

Sponsorater: Et andet godt sted at søge midler er hos lokale sponsorer. Der er ofte erhvervsfolk i foreningen, som kunne have en interesse i at bidrage til projektet med et sponsorat.

Fonde: I kan finde mange lokale fonde, som gerne vil støtte op omkring deres lokale foreningsliv. Et godt sted at finde frem til fondene er på lokalbogen.dk. Her finder I samtlige danske fonde. I kan også undersøge om Lokale og anlægsfonden har puljer til etableringer af idrætsmiljøer i lokalsamfundet.

Læs mere og få gode råd om fundraising i foreningen her


Hvordan vedligeholdes en padelbane?

Regelmæssigt og forebyggende serviceeftersyn, forlænger padelbanens levetid væsentlig. Efter behov bør der fejes for nedfaldne blade eller andre spilforstyrrende objekter på banen. Derudover bør kunstgræsset børstes og tjekkes for behov for påfyldning af sand.

Vi anbefaler at der minimum 1 gang om året bliver foretaget en hoved inspektion, som er en yderst grundig inspektion, hvor alle detaljer efterses med et sikkerhedsmæssigt og vedligeholdelsesmæssigt perspektiv. Denne hoved inspektion bør udføres af en kvalificeret montør.

Læs mere om vores serviceaftaler her

Kontakt os og få meget mere information omkring vores padelbaner

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering