A-Sport A/S

Omklædningsrum med solide og holdbare omklædningsbænke og knagerækker

Omklædningsrummet er både starten og slutningen på de fleste sportsaktiviteter, og derfor er det vigtigt at skabe et godt omklædningsmiljø, så fornemmelsen af succes er på plads lige fra starten.

Vi tilbyder et stort program indenfor inventar til omklædningsrum. Vi leverer alt fra garderobeskabe og omklædningsbænke til knagerækker som fås i forskellige design, størrelser og udformninger og kan tilpasses individueller behov. Omklædningsbænkene og knagerækkerne passer perfekt i skole, sportshaller og idrætsforeninger, hvor der er fokus på en kvalitet, der kan håndtere slidtage og hverdagsbrug. Der er mange kombinationsmuligheder indenfor møbler til omklædningsrum og vores standard modeller fremstilles, så de passer lige nøjagtig til hvert enkelt rum.

Omklædningsbænkene fra A-Sport leveres både som fritstående og vægmonteret

Vores standard omklædningsbænke, er typisk fremstillet i dobbeltlakeret fyrretræ eller i en kompaktlaminat. Begge materialer er nemme at rengøre og vedligeholde. A-Sports omklædningsbænke kan leves som flytbare eller fastmonterede i gulve eller på væggen. Du kan vælge imellem forskellige varianter af enkeltbænke eller dobbeltbænke. Enkeltbænke til omklædningsrum kan leveres til vægmontering, væg-/gulv montering, nedklappelig, fast gulvmontering eller fritstående/stabelbare bænke. Derudover kan vi tilbyde omklædningsbænke med knager og ryglæn. Dobbeltbænke kan vælges til fast gulvmontering og som fritstående bænke, der også fås med knager og ryglæn.

Bænkebæringerne kan som standard leveres i 2 forskellige RAL-farver eller i varmgalvaniseret udførelse. Kanterne er afrundede for ekstra komfort og sikkerhed.
Der findes et hav at muligheder for at give omklædningsrummet et "strejf" af noget moderne - leg med farven på bænkene, væggen knagerækkerene eller på bænkebæringerne. Vi leverer bænke efter mål, så de passer som "fod i hose" ind i rummet og de kan leveres enten som flytbare eller fastmonterede. 

Typisk leveres omklædningsbænke og knagerækker i en samlet levering - for at undgå forskellige farver i omklædningsrummet. Vores standard knagerækker fremstilles af 10 mm epoxylakeret rundstål - udformet som sikkerhedsknager, der vender ind mod væggen. Modulsystemet gør knagerne anvendelige overalt, og kan indpasse de fleste steder. Ønsker I en helt speciel farve eller varmgalvanisering på bænkebæringer og knagerækker, kan vi også tilbyde det.

Med A-Sports omklædningsbænke kan du indrette dit omklædningsrum, så det både bliver smart og praktisk. Vi leverer bænke efter mål, så de passer til netop dit projekt. Med den enkelte, men også stabile og stærke konstruktion af omklædningsbænke har du en løsning, der kan klare hård slitage og daglig brug. Er du i tvivl om det rigtige valg i forhold til omklædningsbænktype, mål eller farve kan du kontakte din lokale A-Sports salgskonsulent, der altid står klar til at hjælpe dig.

Et stort sortiment af Omklædningsskabe og opbevaringsskabe

Det kan være, at du er på udkig efter et omklædningsskab til skole, sportscenter eller offentlige institutioner. A-Sports stålskabe til omklædningsrum kunne være den perfekte løsning, da de er lavet med fokus på høj kvalitet og sikkerhed. Alle omklædningsskabe leveres med hattehylde, som er forsynet med en bøjlestang og tre flytbare knager i hvert rum.

Omklædningsskabene kan fås i flere forskellige dimensioner, farver og størrelser. Du kan bl.a. vælge mellem to varianter, hvor garderobeskabe kan placeres på gulvet på føder eller på sokkel. Ved at vælge den første variant får du et stilfuldt stålskab på fødder til omklædningsrum med robust stålkonstruktion af stålfronter. Disse omklædningsskabe kan yderligere suppleres med en bænk foran i massivt bøgetræ, der skaber den ideelle kombination af opbevarings- og omklædningssted i omklædningsrummet.
Skabslågerne er perforerede og forsynet med to ventilationshuller i toppen og i bunden af døren, hvilket sikrer en god luftcirkulation og mindsker fugt ved opbevaring af svedigt træningstøj og fodtøj. Yderligere er der mulighed for skabsnummerering og mulighed for at aflåse skabet med en hængelås.

Du kan vælge imellem opbevaringsskabe med 2 til 4 søjler, med plads til 2 til 8 skabe. Opbevaringsskabe kan fås i 1 til 3 søjler med plads til 5 til 15 rum i hvert skabsmodul. Lågerne til opbevaringsskabe er lavet af 1,5 mm tykt metal og er buede i fronten, som giver dem øget indbrudsbeskyttelse samt en ekstra plads for opbevaring. Dørene er med hængsler og hulmønster, der er lette at rengøre. Yderligere er dørene forsynet med en etiketteholder til valgfri integration af nummerering. Der medfølger en cylinderlås med to nøgler. Standarddøråbningen er begrænset til 800 med en blød dørstroppe.

Vores opbevaringsskabe kan bruges i f.eks. skolemiljøer, institutioner, arbejdspladser eller sportsfaciliterer. Finder du ikke det opbevaringsskab, der passer til det enkelte rums design i vores standardsortiment, kan du kontakte A-Sports salgsafdeling, der kan tilbyde yderligere valgmuligheder.

Vælg den helt rigtige knagerække til omklædningsrum eller garderoben

Uanset om du skal bruge knagerækker i forbindelse med køb af nye møbler til dit omklædningsrum, eller om du er ved at opgradere dit omklædningsrum med nye knagerækker eller tøjstativer, har vi en løsning på det. A-Sports knagerækker og garderobestativer er lavet med tanke på kvalitet og robusthed. Disse kan fås i RAL-farver, så det er muligt at matche dit rums design eller andre møbler i omklædningsrummet eller personalerummet. Knagerækkerne kan være en del af bænkkonstruktionen. Du kan også vælge et garderobestativ på hjul med dobbeltsidet knagerække eller enkelte knagerække-moduler til vægmontering med 4, 6 eller 7 dobbelte knager.

Ønsker I et forslag til indretning af jeres omklædningsrum?

- eller trænger garderoben til fornyelse? Vi udarbejder gerne et forslag, og rådgiver jer i valget af knagerækker og omklædningsbænke. Vi leverer produkter i allerhøjeste kvalitet og skræddersyer løsningen efter jeres behov. Vores mange års erfaring sikrer jer den bedste partner til at etablere en funktionel, alsidig og individuel løsning.

OPDATERET DEN 5. MAJ 2020 AF LENE

Når du benytter A-Sport.dk accepterer du, at vi bruger cookies til statistik, optimering, funktionalitet samt markedsføring.

Læs mere her