Pickleball - en skøn blanding af tennis, badminton og bordtennis

Pickle-hvad-for-noget? Den nyeste sportsgren Pickleball tager børn, unge og ældre med storm. I pickleball spiller man på en bane, som til forveksling ligner en badmintonbane, med et net i padelhøjde og med en bold, der minder om den, man bruger i floorball. 

Pickleball er den hurtigst voksende idrætsgren i verden og specielt i Canada og USA går det stærkt. Pickleball er for alle aldre - uanset om det er på hyggeplan eller på et højere niveau, hvor der arrangeres turneringer.

Indendørs- og udendørs pickleballbaner fra A-Sport

Om pickleball

Arealet på en pickleballbane er 18,5 meter i længden og 9,30 meter i bredden. Selve banens spillefelt måler 13,4 meter i længden og 6,1 meter i bredden - det er præcis de samme mål som en badmintonbane. Nettet er et justerbart net og skal have samme højde, som på en padelbane (88 cm på midten og 92 cm i siderne).

Den forreste servelinje på banen er placeret 15 cm længere væk fra nettet end på en badmintonbane. De resterende linjer svarer til de linjer man finder på en double badmintonbane. De to zoner, der er på hver side af nettet kaldes "Køkken" - der er særlige regler for feltet.

Der spilles med et specielt bat, der er mere firkantet end rund, hvilket gør det meget markant. Battet er ikke perforeret, og når man svinger det, oplever man en vis mængde vindmodstand, hvilket mindsker spillets hastighed. Bolden er en let plastikbold, der minder mest om de bolde, der bruges til floorball. Der spilles både single og double og pickleball er et sjovt og socialt spil for alle niveauer og aldre.

Find spillereglerne nederst på siden.

Kan pickleball spilles både indendørs og udendørs?

Ja, pickleball kan spilles både udendørs og indendørs, hvilket er en af grundene til sportens stigende popularitet. Pickleball blev oprindeligt spillet udendørs, men med tiden har det også udviklet sig til at blive spillet indendørs i idrætscentre og gymnastiksale.


Uanset om man foretrækker at spille udendørs eller indendørs, er det en fantastisk sportsgren, som giver god motion og masser af god energi - lige meget om man er fritidsspiller eller turneringsspiller.

Kontakt os for mere information

Hardcourt- og softcourt pickleballbaner fra A-Sport

Hardcourt og softcourt pickleballbaner

Pickleballbaner med hardcourt belægning kender man også fra tennis på et højt niveau og er foretrukket af mange - også til pickleball. Denne type bane sikrer en ensartet og plant underlag, som giver det rigtige boldopspring. Det øverste lag af banematerialet har den helt rigtige friktion, hvilket skaber optimale forhold for både skridsikkerhed og regningsskift.

En pickleball bane med en softcourt belægning følger samme struktur som en hardcourt belægning, men med tilføjelse af en 4 mm gummimåtte til stødabsorbering. Dette skaber en mere skånsom overflade, der mindsker risikoen for skader på ankler og knæ.

Både Hardcourt og softcourt pickleball baner er et yderst holdbart underlag, som tilmed kræver minimal vedligeholdelse.

Kontakt os

True court pickleballbaner

Pickleball bane True Court er til indendørs brug. Banen er opbygget i forskellige lag med fleksibel akrylmaling på toppen blandet med sand, som sikrer optimal skridsikkerhed på underlaget. Det giver spillerne mulighed for at udføre hurtige bevægelser, skarpe vendinger og præcise slag uden at bekymre sig om unødvendig slid eller glid.

Overfladen er skabt med fokus på spiloplevelse og at spillet er forudsigelig og pålidelig, uanset hvorpå banen bolden rammer. Dette giver spillere mulighed for at fokusere på deres teknik og strategi uden at blive distraheret af ujævnheder eller uforudsigelige hop.

True Court baner er tilgængelige i ruller og kan installeres i enhver idrætshal eller gymnastiksal. Efter brug kan banen rulles sammen og opbevares, klar til genbrug til en anden god gang.

Vi tilpasser pickleballbaner efter individuelle ønsker

Vælg mellem forskellige belægninger, farvekombinationer og mønstre for at skabe en unik bane, der skiller sig ud. Uanset om man ønsker at tilføje et logo eller tilpasse stedet efter et allerede eksisterende udendørsområde kan jeres individuelle ønsker opfyldes.

Pickleballbaner med PP-fliser

Pickleballbaner med PP-fliser er designet med fokus på spillets ydeevne

Flisernes skridsikre overflader sikrer et ensartet bounce og boldopspring, så man har de bedste forudsætninger, når der skal udføres hurtige bevægelser og præcise slag. Banen er samtidig konstrueret til at reducere stød og belastning på leddene, hvilket giver en mere behagelig spiloplevelse og mindsker risikoen for skader. Fliserne måler 30x30x2 cm og kan monteres både udendørs og indendørs.

Banen er fremstillet af robuste materialer, som kan modstå intensiv brug og alt slags vejr. Vedligeholdelsen er minimal - en simpel rengøring er alt, hvad der kræves for at holde banen i topform året rundt.

Kontakt os

Når man spiller pickleball er der garanti for højt tempo og smil på læben

I pickleball er læringskurven mindre stejl end i badminton og tennis. I pickleball skabes der hurtigt en følelse af at mestre spillet ret godt. Det kan være med til at øge motivationen til at lære flere og sværere tekniske aspekter i spillet.

Hvorfor er pickleball pludseligt blevet så populært?

Pickleball er i en rivende udvikling i Danmark og er den mest dynamiske ketchersport lige nu. Sporten blev i 1960'erne skabt at 3 gode venner, som ønskede at finde en sjov aktivitet for familierne at samles om. Sidenhen er sporten vokset til højder, de 3 nok aldrig havde turde drømme om. Idrætsudøvere verden over har taget sporten til sig og i dag afholdes der turneringer på mange niveauer

Idrætsforeninger og skoler vælger at tage idrætsgrenen til sig fordi:

Pickleball fremmer det sociale samvær og fællesskabsfølelsen. Man kan spille både single og double.

Spillet er let tilgængeligt og let at lære. Man kommer hurtigt i gang med de grundlæggende færdigheder og teknikker.

Pickleball er ikke kun til sjov og spænding - det er faktisk en træningsform, som både øger styrken og konditionen. Desuden er pickleball blid imod leddene sammenlignet med fx tennis og badminton.

Pickleball kan spilles både indendørs og udendørs og på forskellige slags underlag. Det gør sporten alsidig i forhold til udendørs sæson og indendørs sæson.

Pickelball spilleregler

Modsat tennis og padel, tælles der i pickleball point på samme måde som i bordtennis og badminton, hvor der kan spilles til 11, 15 eller 21 - 11 er det mest normale. Spillet spilles bedst ud af 3 sæt, hvor et sæt vindes af den første til at nå 11 med minimum 2 point ned til modstanderen. Pickleball spilles enten som double eller single.

Serven:  I pickleball spilles der med skiftende serv. Det vil sig, at man kun kan score point, når man

har serven. Begge spillere på det servende hold har en serv.

Når den første server taber serven, er det makkerens tur til at serve. Den anden server fortsætter med at serve, indtil parret taber en bold, hvorefter serven går til det andet par.

Dog starter hvert sæt med, at kun én af spillerne i et doublepar har mulighed for at serve, inden serven går over til modstanderne.

Man server fra bagved baglinjen i enten højre (ved lige pointsum) eller venstre side (ved ulige pointsum), til det diagonalt modsatte felt.

Serven skal altid serves underhånd fra under hoftehøjde, men om du kaster bolden i jorden

først eller skyder direkte til den, er op til den enkelte.

Two-bounce reglen:  Når bolden er servet, skal det modtagende hold lade bolden hoppe på jorden, før de må

returnere den, hvor det servende hold også skal lade den ramme jorden, før de returnerer

den - heraf ”Two-Bounce” reglen.

Reglen blev indført for at forlænge spillet og fjerne den umiddelbare fordel ved at serve.

Når bolden har hoppet en gang på begge sider af nettet, må man enten ramme bolden inden den hopper, eller slå til den, efter den har hoppet en gang.

Køkken: På hver side af nettet har vi det såkaldte ”Køkken” zone. Det er forbudt at flugte, når man står i køkkenet.

En spiller, der flugter, må aldrig efterfølgende træde ind i køkkenet – uanset momentum.

En spiller må gerne være i køkkenet og returnerer bolden, hvis bolden først har rørt jorden.

Skal vi snakkes ved?

Kontakt os for mere information omkring pickleball - vi giver gerne gode råd og vejledning om underlag, udstyr og reglerne

Kontakt os

Send os en mail

Hvis I gerne vil vide mere om, hvordan man etablerer en pickleballbane hos jer

- så send os en mail

Send en mail

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering