Trivsel
Spontane smil, grin og lysten til at række ud efter hinanden er tydelige tegn på trivsel. Når rammerne samtidig giver plads til, at alle kan være med og bidrage med noget vigtigt, opstår kernen i det gode fællesskab.
Oplevelsen af, at en elev giver sig hen til legen, til fællesskabet og til de andre, er stærk – og netop derfor er det værdifuldt at prioritere tid til at træne og udvikle disse stunder.
Der er i dag et særligt behov for at styrke de sociale fællesskaber i klassen. Forskning viser, at bevægelse har en unik evne til at understøtte netop dette. For trivsel er en forudsætning for læring – og for at kunne tage imod undervisning.
