Én serie - syv bord-/bænkesæt møbler i gennemført kvalitet
A1-serien er skabt med ambition om at levere mere end blot funktionelle bord-/bænkesæt. Det er en gennemarbejdet serie af møbler, hvor design, materialer og anvendelighed er tænkt sammen fra start. Hvert møbel er udviklet til at kunne stå alene - men bliver først for alvor virkelig fuldendt, når serien kombineres i et miljø.
Med syv nøje udvalgte produkter giver A1-serien mulighed for at indrette skolegårde, daginstitutioner, parker og idrætsanlæg med samme kvalitet og visuelle udtryk, som man kender fra professionelle byrum og arkitekttegnede udearealer. Det er møbler, der er skabt til daglig brug - og til at holde i mange år.