12 nye veje til bedre trivsel
Kan du ikke se mailen?
Se webversion
12 nye veje
til bedre trivsel i skolen
Vi tror på, at trivsel vokser, når børn og unge får mulighed for at udvikle deres sociale og emotionelle kompetencer - i bevægelse og i fællesskab.

Derfor har vi udviklet trivselshæftet med 12 nye lege og aktiviteter - og masser af inspiration til, hvordan I kan bruge dem i praktis. Hæftet giver jer ikke kun nye lege, men også konkrete greb til, hvordan I kan rammesætte, gennemføre og følge op på aktiviteterne, så de aktivt understøtter trivsel, deltagelse og gode relationer i hverdagen.

Download trivselshæftet her og kom godt i gang
Trivsel starter allerede
inden legen går i gang

Før aktiviteten

Mange børn forbinder aktiviteter med konkurrence og point - og det er helt naturligt. Netop derfor er det vigtigt at sætte en tydelig ramme fra start. Hvad er formålet her? Hvad er vigtigt i lige præcis denne aktivitet?

Som underviser kan du give legen retning ved at tydeliggøre:
  • Hvad deltagerne skal
  • Hvordan de skal være i legen
  • Hvilken spillestil der er i fokus

Tag jer tid til at gennemgå legen sammen - fx via en animation - og tal om, hvordan man er i rollen (som æg, dino eller Supermand).

Det vigtigste er at få sat en fælles forståelse: Her handler det ikke om at vinde - men om at være med, spille hinanden gode og bidrage til fællesskabet.

Under aktiviteten

Et eksempel er legen "Fra æg til Supermand"
Her udvikler deltagerne sig gennem møder med hinanden. Ved at få øjenkontakt eller træde ind i en andens bane udfordrer man hinanden i sten-saks-papir. Vinderen rykker et niveau op - fra æg til dino, og videre mod Supermand.

Men legen fungerer kun, hvis deltagerne går ind i den med energi og fantasi. Når man tør spille sin rolle fuldt ud - og accepterer både at rykke op og ned - opstår det sjove og fællesskabet.

Her er det afgørende, at du som underviseren sætter tonen:
  • Hvad gør legen god?
  • Hvordan støtter vi hinanden?
  • Hvilken adfærd vil vi gerne se?

Din egen måde at være på - kropssprog, energi og engagement - er med til at vise vejen.

Efter aktiviteten

Når legen er slut, giver det mening at samle op sammen.
Her kan I fx tale om, om I er kommet tættere på at:
  • Opleve glæden ved at bevæge jer sammen
  • Deltage aktivt i fællesskabet
  • Følge fælles aftaler og rammer
  • Få så mange som muligt med i bevægelse
  • Opleve, at der er andre mål end at vinde

Det behøver ikke være kompliceret - en kort samtale kan gøre en stor forskel og styrke forståelsen af, hvad trivsel i bevægelse egentlig er.

Vil du dykke endnu mere ned i tankerne og aktiviteterne, kan du finde det hele i Trivselshæftet.
 

Følg os


A-Sport A/S · Katkjærvej 8 · 7800 Skive · Tlf. 97 51 07 17 · www.a-sport.dk

Afmeld nyhedsbrev