Store bolde og små børn

Store bolde og små børn

Forfatter: Else Kjærulf Torp Dato: 28. maj 2021

 

Bolden er i centrum for både børn og voksne i en lærings-serie, hvor motorisk træning, bemestring, leg og kommunikation også er i fokus.

Bogen ‘Store bolde og små børn’ er fyldt med flotte tegninger og QR-koder. Udformning og layout med animationer er lavet for at give personale i daginstitutioner et praktisk og let anvendeligt materiale til at organisere bevægelseslege med børn. I dette materiale er bolden den centrale rekvisit eller med andre ord bolden er i centrum. Animationerne kan desuden vises direkte for børnene og derved give dem en forforståelse om, hvad de lige om lidt skal lege og udføre med bolden. Børn har nemt ved selv at ’læse’ billeder og lege øvelserne ind i deres leg eller fantasiverden sammen med de enkelte dyr.

At lege med de mindste børn kræver engagerede, nærværende og fleksible voksne, som både kan instruere, organisere, inspirere og deltage i legen og give støtte og omsorg i læringssituationen. Lad os kalde det ‘faglig omsorg’. Vi har samlet et bredt udvalg af bevægelseslege med en blød bold, der alle har til hensigt at skabe grundlag for gode legeoplevelser mellem børn, men også legeoplevelser og motorisk læring mellem børn og voksne.

Legene er oplagte at anvende mere målrettet som en del af det pædagogiske arbejde, da de udfordrer børnene på mange forskellige måder både sansemotorisk, kognitivt, emotionelt og socialt. Hæftes primære målgruppe er 3 – 6 årige, men vi håber, at også andre, der arbejder eller har kontakt med mindre børn vil kunne få glæde af ideerne. Bogens indhold er møntet på og henvender sig direkte til fx dagplejere, gymnastik- og idrætsinstruktører og forældre. En del af bogens lege vil også være oplagt at bruge til større børn.

I bogen får børn direkte serveret ideer som de kan tilgå uden en voksen, og det er et rigtigt godt oplæg for dem til at udbygge og udvikle deres egne lege videre. Ideerne kan inspirere børnene så deres aktuelle lege bliver endnu mere fantasifulde, mangfoldige og varierede. Der er inspiration og leg til timevis af bevægelse. Når børnene leger lege, som de lege, der er i denne bog, udfordrer de især deres balance. Dels skal de holde balance på den bevægelige bold og dels skal de bevæge sig på den bevægelige bold. Det stiller større krav til børnene, end hvis de blot skulle stå, ligge og bevæge sig på et stabilt underlag som et almindeligt gulv. Det er rigtig sjovt at lære og at kunne med bemestring som endemål. Der kan vi producere belønningshormonet dopamin.

Man bliver aldrig for gammel til at lege, men man bliver gammel, hvis man holder op med at lege. Så få pustet liv i bolden og legen, så I sammen får pulsen op, sved på panden, smil om munden. Den gode følelse, kroppen belønner jer med, når I er bevægeaktive, sender positive emotioner og endorfiner rundt i hele personen både krop og sind.

To og to sammen – samarbejde

Boldøvelserne giver mulighed for at arbejde to og to sammen. Bolden er fortsat i centrum og selvfølgelig er motorisk træning, bemestring, leg og kommunikation stadig i fokus. Men vi udvider med samarbejde og samspil. Nu skal barnet ikke alene magte og mestre bolden, men de skal indgå i en udveksling med en partner eller medspiller. Børnene skal give bolde, assistere makkeren, justere timing, aflevere, modtage og udfordre hinanden uden at det udvikler sig til en konkurrence mellem dem.

Pointen er, at de sammen søger og skaber vilkår for at blive bedre, udvikle færdigheder med bold, og altså i sidste ende skal de sammen bemestre bold og samarbejde. En af de store gevinster ved at træne og øve med en medspiller er at glæden kan blive dobbelt. Motivationen vokser ofte. Når energien slipper op for at strække sig mod det næste trin i udviklingen og kampen med bolden er hård, er det en gevinst at have en makker eller en “medspiller” at spille bold med.


Blog indlæg
Vis produkter
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler
Bjørne-leg
Bjørne-leg

Hoppe siddende på bolden mens du evt. vinker, klapper, siger remser eller hoppe i rytme til musik. Her er der fokus på rytme og balance.

Se hele legen her...

Ræve-leg
Ræve-leg

Trille eller rutsje på bolden (evt. med tilløb). Her er der fokus på koordination, balance og kropsspænding.

Se hele legen her...

Abe-leg
Abe-leg

Prøve om I kan løfte bolden med fødderne. Her er der fokus på samarbejde og koordination.

Se hele legen her...

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering