Nytårstalen i bevægelse

Nytårstalen i bevægelse

Forfatter: Matilde Brixen Dato: 9. januar 2020

 

Hvert år holder både Dronningen og vores Statsminister nytårstaler. Dette er en god anledning til at snakke om taler, retorik og hvad der egentligt er foregået det forgangne år. 
Der er mange ting at tage fat på, der blev fortalt om klimaet, førtidspension og ensomhed. Men der blev også snakket om håb for 2020, specielt børnene var i fokus i Mette Frederiksens nytårstale. 
At arbejde med talerne, står måske allerede på din årsplan, men hvorfor ikke supplere den tunge teori med opfriskende opgaver i bevægelse? Vi giver vores bud på to aktiviteter, som er oplagt til arbejdet med nytårstalerne, og de kan både bruges i historie, samfundsfag og dansk. De kan også sagtens anvendes til andre sprogfag, eventuelt med taler fra Borris Johnson eller Angela Merkel. 

Analyse af teksten

Målgruppe: 
Mellemtrin og udskoling
Materiale: 
Spørgsmål og terninger


Aktivitet: 
Lav analysespørgsmål til den tale du gerne vil have eleverne til at analysere. Skriv spørgsmålene på tre forskellige papirer. Papirerne placeres tre forskellige steder udenfor klassen. Sæt eleverne sammen i små grupper. Hver gruppe får en udprintet tale og en terning udleveret. Alle eleverne starter med at læse et stykke af talen. Hver gruppe slår med terningen, slår de 1-2, skal de ud til 1. papir, slår de 3-4, skal de ud til papir nummer 2, slår de 5-6, skal de ud til papir nummer 3. Eleverne løber ud til den opgave, de slog (terningens øjne), og her skal de læse den første opgave på papiret. Gruppen hjælper hinanden med at huske spørgsmålet. Derefter løber de tilbage til deres plads, skriver spørgsmålet ned og besvarer spørgsmålet ud fra talen. Når en gruppe er færdig med første spørgsmål, slår de igen med terningen, og skal ud og hente et nyt spørgsmål. 
 

Skriv din egen tale

Målgruppe: 
Mellemtrin og udskoling
Materiale:  
Kegler, kort med person/sted/tidspunkt/konflikt/klimaks/lande/tema og en bevægelsesterning 

 

Aktivitet:  
Start med at lave en ring af kegler, inde i midten placerer I en bevægelsesterning. Hver kegle har en kategori person/sted/tidspunkt/konflikt/klimaks/lande/tema. Under hver kegle er der placeret kort, som matcher kategorien, dette er rammerne for elevernes tale. Eleverne inddeles i små grupper. Grupperne slår på skift med bevægelsesterningen, som afgør hvilken bevægelse de skal lave, på vej ud til den første kegle. Når eleverne er kommet ud til keglen, trækker de et kort, og går på samme måde tilbage til midten igen. Grupperne skal ud til alle keglerne, før de er færdige. Når de har et kort fra hver kategori, skal de individuelt skrive en tale, hvor alle kortene indgår i.  
 
Vil du have mere inspiration? Måske til et evalueringsforløb med bevægelse, eller lave en aktiv brainstorm? Inspiration til disse ting, finder på du ATIB.dk


Blog indlæg
Vis produkter
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler
star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering