Hvad er Aktiv Læring?

Hvad er Aktiv Læring?

Forfatter: Else Kjærulf Torp Dato: 10. juni 2021

 

Hvad er Aktiv Læring, og hvorfor er det vigtigt i vores daglige undervisning?


A-Sport er overbevist om, at læring sker bedst ved “at gøre” og ved at bringe flest mulige sanser i spil. Aktiv læring i form af øvelser og bevægelsesaktiviteter er vores bedste kort til en læring, der er stærk og holdbar som grundlag for integreret og fortsat læring.
Koblingen mellem fysisk aktivitet og faglighed har vist sig at give gode resultater i de danske skoler. Adskillige elever husker bedre det faglige stof, og det bliver med de rette værktøjer muligt at lave differentieret undervisning på den enkelte elevs niveau.

Arbejdet med aktiv læring fremmer blandt andet trivsel, motivation og koncentration. Den faglige fordybelse i klassen skærpes, og aktiv læring bidrager med en kreativ, inspirerende og legende måde. Læring i bevægelse som læringsform giver stor deltagerinvolvering, og alle elever får sig rørt og får stimuleret flere sanser. Læringsformen udmærker sig ved en spændende og sjov undervisningsform for både elever og lærere, og uden der bliver gået på kompromis med det faglige udbytte.

At bruge de forskellige rammelege/rammeaktiviteter flere gange på tværs af fag og områder, at lytte til elever og ikke mindst “turde fejle” når man skal udføre og lykkes med fysiske bevægelser i den boglige undervisning er afgørende og gyldig i den aktive læring. Gevinsterne er åbenlyse. Klassens trivsel og evne til samarbejde bliver et givtigt bonus til den faglige læring.

A-Sport er ikke alene overbevist om at læring sker optimalt ved “at gøre”. Vi ved også, at forskere er langt i forsøgene på at klarlægge hvordan og hvorfor bevægelse gavner elevernes evne til at forstå og til at huske det faglige stof. Mona Have Nielsen forklarer under overskriften Brug Kroppen, og lær mere, hvor vigtig læring er knyttet til at skabe nye veje via neuroner i hjernen. Det korte af det lange består i at skabe neuronveje. Første rejse fordrer stor investering, men de følgende forsøg på samme indsats bliver lettere og med mindre anstrengelse. Med et andet ord omtaler vi læringen/ neuronsporet som et hukommelsesspor. Hukommelsessporet består af varige celleforandringer, som skaber langtidshukommelsen. Mona Have Nielsen pointerer at jo mere krop og sanser er i spil, jo større er chancen for et stærkere spor over synapsekløfter. Dermed er vi bedre til at huske stof lige fra kognitiv viden til fysiske bevægelser. For yderligere og dybere detaljer se eventuelt den fine artikel og tilhørende kilder ‘Brug kroppen, og lær mere’ i Idræt i skolen.

A-Sports Idébank er berettiget som en vigtig og givtig del af lærerens eller pædagogens forberedelse af flere grunde. Det afgørende, vi vil fremhæve, er, at portalen er spækket med netop mange rammeaktiviteter. Med få ændringer kan de bruges igen og igen og på tværs af forskellige fag og til forskellige målgrupper. Aktiviteterne er på samme tid både genkendelig og nye i læringen for eleven og dermed overkommelig i processen med at skabe og styrke “neuronveje”.

Portalen er udformet som en sanselig og meget visuel platform,  der appellerer til at gå direkte ombord i overførslen fra platform til konkret fysisk praksis. I layout og udtryk på portalen er der både en kort illustrativ video, og efterfølgende en trinvis beskrivelse og forklaring af de specifikke rammeaktiviteter. Sammenlagt fremstår portalen som en meget fleksibel tilrettelæggelsesform, der også udmærker sig ved en mulig høj grad af elevinvolvering.

Det der sker i hjernen!

Effekter ved fysisk aktiv læring...

  • Blodgennemstrømningen øges, så der kommer mere energi til hjernen, så den fungerer bedre
  • Tykkere hjernebjælke - hurtigere kommunikation mellem venstre og højre hjernehalvdele
  • Frigiver dopamin – sammen med blodgennem strømning ’vækker det hjernen’ og gør den mere indlæringsparat
  • Beskytter og aktiverer nye nerve celler
  • Forbedrer koncentrationsevne (fx at frasortere forstyrrende stimuli), hukommelse og evnen til at se nye løsninger
  • Hukommelsescenter vokser
  • Øget hastighed af nervesignaler, evne til at koble forskellige hjerneområder
  • Blodgennemstrømningen øges generelt

Blog indlæg
Vis produkter
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler
Over broen
Over broen

En aktivitet der udformer sig i en fangeleg med opgaveløsning. En aktivitet der får pulsen op. Fuld fart på fagligheden og bevægelsen.

Se hele aktiviteten her...

Sudoku i bevægelse
Sudoku i bevægelse

vad er sudoku? Vi kan bruge farverne rød, grøn, blå og gul. Eleven skal nu huske på tallene/farverne, mens han/hun er i bevægelse.

Se hele aktiviteten her...

På sporet af ordet
På sporet af ordet

De mange tennisbolde med et påtegnet bogstav er spredt ud i terrænet og er starten og invitationen på aktiviteten med at træne de tre alfabeter og de 120 hyppigste ord i dansk.

Se hele aktiviteten her...

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering