Hjælp til eksamensstress
Forfatter: Matilde Brixen Dato: 15. maj 2019
Eksamen er en fest for den velforberedte/flittige elev. Et udtryk som den lidt kække lærer ofte siger med et glimt i øjet for at lette den ellers lidt trykkede stemning, som oftest spreder sig i denne hårde periode. Jeg har nu altid hadet det udtryk. Jeg kender alt til de svedige håndflader, ingen søvn, bekymringer og den nedsatte humørtilstand, som kommer i forbindelse med eksamensstress. Ja, min familie ville sågar sige, at jeg næsten ligger syg en måned. Alt andet lige, så har jeg slet ikke en fest, og den følelse tror jeg bestemt ikke, jeg står alene med. Betyder det så, jeg ikke er flittig eller velforberedt? Nej tværtimod!!
At gå til eksamen kræver hårdt arbejde for de fleste. Stress og de medfølgende symptomer er et tegn på overbelastning af systemet. I eksamensperioden kulminerer ofte en stigende arbejdsbelastning med store bekymringer om karakter, videregående uddannelse og fremtid, og så der ikke noget at sige til, at de unge mennesker ikke kan følge med længere.
Så hvad skal man som lærer, forældre eller pårørende stille op, hjælpe med, eller gøre? Der findes et utal af råd på nettet (læs mere), som vil være fordelagtige at italesætte i undervisningen. Råd som: 1) fortælle eleverne hvad de bliver bedømt på, 2) forventningsafstemme, 3) skabe overblik og struktur, 4) lave deadlines og 5) en eksamensplan.
Der er en masse råd derude, som omhandler forebyggelse og råd til selve læsningen, men der findes ikke særlig mange råd om behandling af symptomerne for stressen. Jeg var selv typen, som i eksamensperioden, havde en forestilling om, at jeg burde læse fra kl. 8 om morgenen til kl. 21 om aftenen. Helst så mange dage som jeg overhovedet havde til rådighed. Ellers følte jeg, at jeg kunne have gjort min forberedelse bedre. Jeg har dog efter utallige forsøg, fundet frem til, at sådan fungerer vi mennesker bare ikke. Fik jeg læst? Ja. Blev jeg klogere og lærte noget? Ikke så meget som jeg burde… To ting fik jeg alligevel med mig, og vil bruge til stressede perioder resten af mit liv. Motion og pauser! Motion eller fysisk aktivitet fungerer både som behandlende og forbyggende overfor stressen. Det handler ikke om, at man skal løbe en halvmaraton om dagen, men bare en gåtur kan være givende for hovedet og for sindet, også lærer du bare mere bagefter. Der er kommet en masse bevægelse ind i skolen, men oftest glemmer, både lærer og elever, den gavnlige fysisk aktivitet, når det begynder at presse på med eksamener. Men det er faktisk lige præcis her, eleverne har mest brug for det.
Så er der pauserne! Lige meget hvor meget vi gerne vil, så kan de fleste af os ikke koncentrere os længere end 20-30 minutter ad gangen. Det er derfor for de fleste mest effektivt at arbejde fokuseret i en kort periode også tage en pause. Nogle mener, at den bedste model hedder 50 minutters læsning og 10 minutters pause (læs mere). Men der er delte meninger, som højest sandsynligt bunder i, at koncentration også er meget individuelt. Det handler om at finde ud af, hvor ens egen koncentration står af også tage de pauser, man behøver.
Så kære lærere, gør dine elever klar til kamp, ikke til fest. Så opnår I sammen det bedste resultat. Held og lykke til alle som skal til eksamen her i maj eller juni!
Fem fordele ved motion i relation til stress:
- Du får mere energi
- Det hjælper på dit humør
- Det virker afstressende
- Du får en bedre søvn
- Det reducerer tankemylder og du får klarere tanker
