Håndtering af idrætsskader hos unge

Gæsteskribent: Benjamin Landkildehus Ringgaard fysioterapeut v. klinikken Sundhed Med Mening Dato: 20. maj 2020

Mange unge drenge og piger har desværre prøvet at være skadet. For nogle er det en kort proces, mens det for andre tager lang tid, før de igen kan gøre de ting, de gerne vil. Nogle skader sker pludseligt, andre bliver forværret over tid. Nogle skader kan med den rette behandling heles, andre skyldes den udvikling unge drenge og piger gennemgår og kan ikke gennem behandling heles men kun lindres.
I dette blogindlæg vil Benjamin Landkildehus Ringgaard, som til dagligt arbejder som fysioterapeut i Aarhus i klinikken Sundhed Med Mening, give 3 råd til håndtering af idrætsskader hos unge.

1. Hvad skal man gøre ved akutte skader - PRICEM
2. Specifikke ungdomsskader i hæl og knæ
3. Respektér restitution

Hvad skal man gøre ved akutte skader?
Akutte skader er en pludselig skade, hvor noget i kroppen kommer til skade. Det kan være en muskelskade i baglåret, en brækket knogle i underarmen eller en forstuvning i anklen.
Den egentlige behandling afhænger af, hvad der er kommet til skade, men første initiativ er altid det samme, når skaden lige er sket: PRICEM.

Hvis vi tager eksemplet med en forstuvet ankel.
P – Protect (beskyt):
Beskyt mod at gøre skaden værre. Det vil f.eks. være at stivgøre anklen med en skinne, når barnet skal transporteres til skadestuen eller hjem.

R – Rest (hvil):
Hvile betyder, at udefrakommende stress skal stoppes. Det vil f.eks. være at stoppe med at spille fodbold efter man har vrikket rundt, selvom man måske godt kan blive ved, så længe leddet er varmt.

I – Ice (is):
Is eller nedkøling bruges for at smertelindre og har ikke, som tidligere antaget, en effekt på hævelse.

C – Compression (kompression):
Kompression er den vigtigste indsats i den akutte fase for at reducere hævelse. Det tyder på, at mere hævelse medfører længere helingstid. Det anbefales at lægge kompressionsbind stramt til fast de første 10-15 min og herefter fast, så længe der er hævelse, hvilket kan være i flere uger. Kompressionen må ikke være så stram, at det hindrer blodgennemstrømningen så meget at foden ændrer farve eller nerverne påvirkes, så man f.eks. ikke kan mærke let berøring på foden.

E – Elevation:
Elevation handler om, at holde anklen over hjertehøjde så ofte som muligt for at undgå hævelse.
Det kan også være en god idé, at sove mod foden hævet.

M – Movement (bevægelse):
Bevægelse refererer i begyndelsen til ”aktiv hvile”. Dvs. at man i 24-48 timer efter skaden er sket, holder bevægeligheden ved lige, uden at hævelsen øges. Det kan man f.eks. gøre ved at vippe med tæerne og bøje/strække knæet. Efter et par dage kan man roligt begynde at støtte let på foden og gradvist begynde at bruge den mere og mere, indtil man begynder at gå, løbe og slutteligt vender tilbage til idræt.

Specifikke ungdomsskader i hæl og knæ
Severs syndrom:
Severs syndrom refererer til smerter under hælen.
Smerterne kommer fra gentagende belastninger af hælknoglens vækstzoner. Da knoglen fortsat er under udvikling og derfor er blød, kan for stor belastning resultere i smerter.
Det ses typisk ved aktive piger i alderen 8-10 år og aktive drenge i alderen 10-12 år.
Severs syndrom vil forsvinde af sig selv, når væksten afsluttes. Barnet rådes til at undgå smertegivende aktiviteter, og man kan i nogle tilfælde lindre smerterne ved indlæg i skoende samt udstrækning af fodsenerne.

Osgood-Schlatters:
Osgood-Schlatters refererer til smerter under knæet.
Smerten kommer fra det punkt, hvor knæskallens sene hæfter på underbenet. Ved mange spring kommer der stor belastning på dette punkt, hvilket kan resultere i smerter.
Det ses typisk ved aktive piger i alderen 11-12 år og aktive drenge i alderen 13-14 år.
Osgood-Schlatters vil forsvinde af sig selv, og man anbefaler at smerterne skal bestemme aktivitetsniveauet. Det er derfor ikke farligt at dyrke idræt, selvom man har disse smerter.

Respektér restitution
Det er helt normalt at være træt og øm i kroppen efter idræt, specielt hvis vi har lavet noget, vi ikke normalt laver. Men hvis ømheden er vedvarende, kan det være en god idé at holde pause, indtil man føler sig frisk igen. Det gælder både for voksne og børn. Dette gør man for at undgå overbelastningsskader.

Hvad sker der, når vi træner/er aktive
Når vi træner vil der inden for 48-72 timer ske en nedbrydning af vævsstyrke, en restitution samt en superkompensation. Det er denne superkompensation, der gør, at vi stille og roligt bliver stærkere og mere udholdende. Hvis vi træner, før vi har restitueret helt, vil vi kunne overbelaste i stedet for at opnå superkompensationen. Det er derfor vigtig at respektere restitution, ro og pauser.