A-Sport mascot Antonius

A-Sport mascot Antonius

Forfatter: Else Kjærulff Torp  Dato: 2. september 2021

 

Her har vi A-Sports mascot Antonius. Du har sikkert set eller mødt ham før måske endda flere gange. I alle bevægelsesaktiviteter på A-Sports Idébank er det Antonius, der styrer aktiviteterne. Han er altid genkendelig i den grønne trøje med et A-Sport logo på brystet og med hanekam i håret.

Du finder ham altid med et smil på læben, og han er helt sikker i gang med noget og helst med fuld fart på. Det pudsige er, at Antonius kan transformere sig fra en 3 årig dreng til skolebarn, til forenings aktør, til teenager, til voksen, eller han kan sågar optræde som senior. Han er med på sidelinjen hele vejen fra vugge til krukke. 

A-Sport motto: "Alle har ret til at røre sig" passer lige ind i Antonius menneskesyn, og han vil gerne ofre sig for sagen. Antonius ser muligheder og han er god til at finde på. Leg er en vital og nødvendig ting at gøre hver dag. Det giver ifølge ham både energi, opfindsomhed og handlekraft.

Antonius er kropslig, bold glad, og han er altid klar til at spille med andre. Han er initiativrig og hans energi smitter.

Oprindeligt betyder navnet Antonius, at man er en hjælper, når noget forsvinder. Den finurlighed hos Antonius og vores idé med at inddrage ham, kan du læse mere om ved at klikke på nedenstående knap, men lad os holde fast i, at han er “mægtig god”. Han er faktisk opkaldt efter både en stor vismand og en visionær kejser.

Se præsentation af Antonius her...

 

A-Sport + Antonius = Idebank

Idébank - Lege kan ikke slides op. A-Sport i tæt samarbejde med Antonius finder hele tiden nye aktiviteter, nye øvelser til fodboldtræningen, øvelser til den aktive læring, gode yoga øvelser og aktiviteter til det helt grundlæggende i alle bevægelser, motorikken. Vi gør os særlig umage med at finde og skabe spændende lege til stimuleringen af grundmotorikken. På A-Sports Idébank er Antonius klar til at vise et helt bibliotek eller skattekiste frem med en tydelig struktur med fire kategorier og med både seriøse og sociale bevægelsesaktiviteter. Alle aktiviteter er animeret og illustreret med billeder og lyd og selvfølgelig med vores kære mascot Antonius som omdrejnings figur eller trofast hjælper på sidelinjen. Vi råber gerne: “Antonius”, og han råber hurtigt tilbage; alle har ret til at røre sig, og han giver et high five.

Find inspiration på A-Sports Idebank...

 

Antonius hjælper gerne, også når ting forsvinder

Som sagt Antonius hjælper gerne, også når ting forsvinder. Som barn legede jeg og andre børn ofte legen med at kaste en bold over et hus. Holdet på den anden side skulle så gribe bolden. Når man kastede, råbte vi "Antonius". Nu hørte jeg det pludselig igen efter 40 år den anden aften, og det var Antonius, der havde taget initiativ og opfordret en gruppe børn til at lege gamle lege. Hvem er mon denne Antonius? Er det én dreng, der er opkaldt efter den romerske kejser, som Cleo flirtede med, eller er han opkaldt efter en gammel vismand, og hvordan kan det i det hele taget gå til, at sådan et opråb opstår og holder sig gennem ufatteligt mange år. Det tætteste på jeg har kunnet komme med et svar, har jeg fundet på nettet. Hvor kommer Antonius fra? Det samme spørgsmål blev i 2004 stillet til "Sproget", en rubrik i Jyllandsposten. Journalisten kunne ikke finde et svar og gav spørgsmålet videre til avisens læsere. Et af de bedre svar lyder lige i tråd med det, vi oplever, nemlig at Antonius hjælper, når ting forsvinder.

 

Gamle Lege og en ny tid

De sidste 7 år hos A-Sport er Antonius derfor også en del af vores måde at bevare det bedste og fx i at finde de gamle lege frem igen for at leve op til vores slogan i dag: "Alle har ret til at røre sig".

A-Sports håb er at vække den slumrende erindring. I første omgang må det godt være med lidt nostalgi, men der kan også komme meget energi ud af nostalgi. Nok til at vi kan ændre legene, så de passer til vores livsvilkår i dag. Lege er en kilde til samvær, nærhed, sjov og fysisk udfoldelse til glæde for både os, der har leget dem, men vi inviterer også gerne både nye og yngre deltagere med.

Læs mere om Gamle Lege her...


Blog indlæg
Fra 6 år
Min. 1
Ca. 10 min.
En blog i bevægelseArtikler
Præsentation af Antonius
Præsentation af Antonius

Antonius er vores Maskot. Mød ham her.

Se præsentationen af Antonius...

A-Sport Idébank
A-Sport Idébank

På A-Sports Idébank er Antonius klar til at vise et helt bibliotek af aktiviteter.

Find øvelser til din undervisning her...

Antonius leg
Antonius leg

Den velkendte Antonius leg er en god leg, hvis du skal finde på en aktivitet lidt hurtigt.

Find regler og variation til legen her...

star
Danmarks største udvalg i idrætsudstyr
star
Etablering af de aktive rum
star
Læringsplatform med over 200 aktiviteter
star
Hurtig og nem levering