A-Sport A/S

Sidestræk med sjippetov - Kim Nedergaard

Et sjippetov ligges dobbelt og snoes om hånden med den ene ende og holdes i den anden. Afstanden i løkken skal passe med at du kan placere foden her i og strække dit ben helt ud. Her efter løftes/strækkes benet ud. Du kan med fordel benytte denne øvelse når du er alene og gerne vil strække indersiden af dit ene lår og bagsiden af det andet. Øvelsen er velegnet for sportsudøvere der skal bruge ekstrem smidighed fx gymnastikudøvere eller kamsportsudøvere (høje spark).

Tidsintervallet kan varieres mellem 10 sekunder og op til flere minutter. Du kan også "sparke" med benet mens du har løkken omkring forden. Derved kan du lidt lettere styre bevægelsen og højden på dit spark.

Sådan gør du

  • Placer dig ved et træ, væg, ribbe eller lignende med sjippetovet

    Start med at ligge sjippetovet dobbelt og tilpas afstanden så en passende løkke fås. Sæt herefter foden ind i løkken.

  • Løft benet mod lodret med løkken omkring foden

    Løft nu dit ben mod lodret (gerne i små step) samtidig med at du benytter dine armkræfter til at løfte dit eget ben med. Fortsæt løftet til du når din maksimale strækhøjde.

  • Slap af mens du har benet løftet lodret op

    Når du når dit maksimale stræk er det vigtigt du forsøger at slappe af og benytter åndedrættet korrekt. Dybe ind- og udåndinger. Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem munden.

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at klikke videre accepterer du vores brug af cookies.