A-Sport A/S

Redskabsgymnastik - indretning af salen

Med vores unikke samarbejde med brands som Spieth og Eurotramp har vi alle muligheder for at gøre jeres gymnastikcenter, så attraktivt som overhovedet muligt. Både Spieth og Eurotramp er begge førende og verdensomspændende virksomheder, som har specialiseret sig i at bygge gymnastikredskaber og trampoliner. Med mange års erfaring produceres der højkvalitets produkter til både professionelle konkurrencer og til den daglige træning i dit center.

Hos A-Sport har vi en stor ekspertise i at rådgive og vejlede i idrætsudstyr og vi leverer kun holdbare løsninger, som tager udgangspunkt i jeres ønsker og behov.

Vi leverer gymnastikredskaber til gymnastikforeninger, til skoler og til elitegymnasten. Til de mange specialiseringer indenfor gymnastik som Team Gym, Tumbling og spring, kan vi præsentere et stort kvalitetssortiment. Vores nedspringsmåtter er med skridsikker bund og bærehåndtag og er super til enhver gymnastikforening med fokus på sikkerhed og kvalitet. Alle nedspringsmåtterne er godkendt med en faldhøjde på 3 meter.

Vi tilbyder et sortiment af udstyr til springgymnastikken og powertumbling: Airtracks, Supertracks, springbaner og tilbehør og hjælperedskaber som One4Gym og spottrainer, som er redskaber, der er udviklet til såvel elitegymnasten som til skoleidrætten. Til rytmisk gymnastik har vi håndredskaberne som: Vimpler, sjippetove, køller, tøndebånd og bolde - alt sammen til både bredde- og elitegymnastikken. I vores store sortiment at gymnastikudstyr findes også et bredt udvalg af de traditionelle redskaber som f.eks: Bukke, bænke, plinte, ribber, rullemadrasser og meget mere.

Alt i alt leverer vi kun produkter i allerhøjeste kvalitet og vi vil rigtig gerne tages med på råd, når gymnastikforeninger eller skoler står med et behov for nye redskaber.
kontakt din lokale A-Sport konsulent her!

Se vores Online Gymnastik Katalog lige her

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at klikke videre accepterer du vores brug af cookies.