A-Sport A/S

Vi spiller Kidsvolley - både for alvor og sjov...

Kidsvolley er spillet med knald på, som kan spilles af alle aldre i skolen, SFO, klubber eller på græsplænen. Det eneste det kræver er bare en bold og et net...

Kidsvolley er et begynderspil, der henvender sig til piger og drenge mellem 6 og 12 år. Spillet tager udgangspunkt i elevernes motoriske og volleyballmæssige udvikling og udvikler sig fra "ren" bevægelse, over kaste- gribebevægelser, volleyballkast og volleyballslag til det færdige volleyballspil.
Hele konceptet omkring Kidsvolley er bygget op om motoriske udfordringer af elverne på deres eget udviklingstrin. Her kan eleverne på tværs af deres forskellige motoriske udviklingsstadier finde netop de udfordringer, der giver dem de succesoplevelser, som ligger i at kunne mestre nogle færdigheder. Samtidig vil de højere levels hele tiden ligge som en mere langsigtet målsætning. Desuden er de varierede træningsmetoder i Kidsvolley designet til at udfordre eleverne på de basale kropslige færdigheder såsom løbe, springe, kaste, rulle etc. Over 125 klubber har Kidsvolley på programmet og 3500 spillere er der i idag.

Kidsvolley bygger på at:
•   Det skal være sjovt
•   Det skal være udfordrende
•   Børnene skal komme til at svede og bevæge sig
•   Det skal passe til børnenes motoriske udvikling
•   Der skal være en volleyballteknisk progression i spillet

Volleyball Danmark har samlet en hel masse info omkring Kidsvolley spillet - find reglerne og teknik øvelserne her!

 

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Ved at klikke videre accepterer du vores brug af cookies.